Der har været stille på bloggen i et stykke tid. Ikke som i ingen indlæg, men måske mest af alt inde i mit hoved, hvor jeg spekulerer over, hvor jeg vil have bloggen på vej hen. Hvad vil jeg? Skal den være kreabaseret, mest om familien eller en kærlig sammenblanding af de to ting, som betyder allermest i mit liv.
Det er her om vinteren, at jeg tit kommer i tvivl. Mit kamera og jeg snakker ikke samme sprog, og billederne bliver mørke og grumsede, og jeg glemmer at finde det frem. Eller at lade det op som nu, hvor det den sidste uge har stået helt tom for batteri og mig helt tømt for lyst til at bruge det.
Jeg har masser af indlæg indeni mig - masser, som jeg har lyst til at dele og fortælle. Men når jeg skal have det ned på skrift - som nu - forsvinder ordene, og alt for tit får jeg trykket på Udgiv, inden det egentligt var meningen.
Bloggen var mit flugt ud af fødselsdepressionen, og det hjalp mig at fortælle om de gode ting i livet, og bloggen fik mig til at focusere på disse. Men nu hvor jeg er blevet mit gamle jeg, ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal fortsætte. Jeg kunne jo bare lade bloggen dø ud, men jeg har jo nydt og nyder stadig at have mit eget lille frirum.
Måske er det bare juletiden, som tager focus væk fra skærmen. Jeg hurtighækler julegaver i tiden og savner at have tid til at lave de ting, som jeg har lyst til at lave. To-do listen vokser uge for uge, og jeg nærmer mig ikke Pinterest, for så får jeg endnu mere lyst til at lave nye ting. Men om 4 uger... SÅ skal der strikkes, syes og hækles til mig selv, og måske får det bloglysten til at stige igen?
Det eneste nye, som sker herhjemme pt. er, at jeg efter flere forsøg endeligt har forstået meningen med at lave julestjerner i papir. Jeg har taget tilløb flere gange, men papir har aldrig været min stærke side. MEN NU - altså efter jul - skal der laves meget mere, for det er jo skægt!
SÅ! Et indlæg uden billeder bare fordi. Et tiltrængt pusten ud fra min side - og så håber jeg, at I stadig er derude, selvom jeg næsten ikke er herinde:-)
Sødeste Anna, jeg håber ikke du stopper med at blogge. Jeg synes det er skønt med en blanding af både familie, krea og hvad der ellers rører sig hos dig. Det er netop det der gør bloggen personlig :)
SvarSletNår det så er sagt så kan jeg godt følge dig i noget af det du skriver. Jeg kan også godt have perioder hvor det at blogge ikke fylder nær så meget som det måske "burde". Men husk at det er dit frirum, og det må bestemt ikke blive en stress-faktor for dig.
Jeg hænger i hvert fald ved, uanset hvor tit og om hvad du blogger :)
Kram til dig ;)
Ligesom jeg elsker vores kreaaftener, så elsker jeg altså også at følge med her på din blog. Så jeg håber virkelig du bliver. Det er tilladt med pauser (min er vist også lidt stille nu), og det er også tilladt med indlæg hvor man ikke ligefrem har opfundet den dybe tallerken. Jeg kan både lide kreaindlæg men også hyggelige familieindlæg :-)
SvarSletJeg synes ikke det er noget du hverken skal undskylde eller bruge en masse tanker på. For mig er det fuldstændig ligegyldigt om der kom syv indlæg om ugen eller ét om måneden. Bare der er intensitet i indlægget. Bare indlægget vil noget. Jeg kan godt lide, når indlæg afspejler den sindstilstand kg det sted bloggens ejer er lige nu, så dåfor mig behøver du ikke vælge ståsted. Jeg elsker at følge med :-)
SvarSletJeg holder også meget af følge med, også selvom der kun kommer indlæg når du har lyst - for det er lysten der skal drive værket. Jeg synes det er rart at det bliver en blanding af de kreative og de meget personlige indlæg. Jeg er heller ikke god til det manglende lys på billederne her om vinteren. Men billeder med grums på gør ikke noget, for jeg ved godt at du ikke er fotograf og så bliver du sgu bare lidt mere menneskelig i min verden.... Håber du bliver ved med at blogge, men du skal blogge for din egen skyld :)
SvarSletJeg istemmer mig koret "bliv endelig ved med at blogge" !! Din blog er en god blanding af personlige, sjove, skæve og kreative indlæg - lige som den skal være for at den er dig :-)
SvarSlet