mandag den 13. januar 2014

12 months of knitting

Da Cecilie præsenterede strikkekalenderen for 2014, var jeg meget sikker på, at det skulle jeg ihvertfald ikke være en del af!

Men som alle ved, har man et standpunkt, til man ta'r et nyt. Og efter at have fulgt en masse strikkedamer på instagram, som er med i legen, må jeg erkende, at jeg vist også bliver nødt til at prøve legen af.

Som Cecilie har jeg også kun lagt mig fast på de første tre strikkeudfordringer. I januar vil jeg gerne strikke denne sweater til mig selv - dog kun med en stjernerække øverst. Det går hurtigt fremad, og jeg tror, at jeg kan få den afsluttet i denne uge. Men det er nu også meget godt, for de næste 2 udfordringer kommer nok til at volde lidt besvær. Som skrevet i min års-to-do vil jeg gerne lære at strikke vendestrik og har været på bibliotetet efter bøger og har fået indkøbt garn til projektet. Men selvom alle siger, at det er lige til, synes jeg nu altså, at det ser lidt svært ud.... Jeg forstår simpelthen ikke opskriften, så jeg må have hjælp fra jer bloggere, hvis det skal lykkes. Men opskrift og garn bliver pakket til weekendtur til Thy og håber på hjælpere deroppe.

I marts skulle 'Tempelblomst' gerne komme på pindene hos mig. Jeg har været vild med at strikke mønstre, og opskriften ser egentligt meget ligetil ud. Men det er alligevel noget af en mundfuld at skulle strikke så stort et projekt til mig selv. Min mor går i gang cirka samtidigt med mig, så vi må 'støtte' hinanden i processen.

Herunder kan I se nogle af de andre projekter, som jeg gerne vil have på og af pindene i år, men jeg venter et par måneder med at beslutte mig helt.

Er der andre, som vil være med?

1 kommentar:

  1. Uh du gør det alligevel! :D
    Jeg bliver totalt fristet når jeg ser alle de fine projekter, bum bum, skulle man hoppe med? jeg har bare så bange for, at det bliver (endnu) en stress faktor og noget jeg ikke kan overholde, hmm...

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...