Jeg troede faktisk, at det var ved at være helt væk. Kvalmen altså. For efter at jeg er gået på barsel, har det været fantastisk. Men jeg kunne godt mærke i går, at den ikke var helt god, og her til morgen fik jeg så lige genopfrisket, hvordan det er. Yiks! Så jeg spiser koldthævede boller og ynker mig selv, mens jeg forsøger at glemme alt om alle de planer, jeg havde. Tsk!
I morgen er der atter en dag......
torsdag den 11. november 2010
onsdag den 10. november 2010
Hæklerier igen igen igen!
Jeg er også på granny stripes-bølgen. Det startede i sommerferien, hvor jeg blev så inspireret af Tusindfryd, at jeg selv måtte i gang. Problemet var bare, at jeg virkeligt ikke er særlig kreativ..... Men stædig dét er jeg til gengæld, så jeg fik mig selv placeret foran You Tube, og så var det jo egentligt bare at gå i gang med at lære - og så lige øve øve øve! Men det lykkedes, og første projekt blev et tæppe til Karoline. Det tog mig en uge af vores sommerferie, men så kan jeg også godt afsløre, at jeg nærmest ikke lavede andet den uge!! Efterfølgende blev det til et lille barnevognstæppe til Lillesøster, som dog muligvis er så grimt, at det bliver gem til evig grin og græmmelse i stedet for!
Og nu er turen så kommet til 1 stk. kæmpe slumretæppe! Hvorfor får man sådan en ide? Muligvis fordi jeg virkeligt hygger mig med det?
Rigtig god onsdag!
Og nu er turen så kommet til 1 stk. kæmpe slumretæppe! Hvorfor får man sådan en ide? Muligvis fordi jeg virkeligt hygger mig med det?
Rigtig god onsdag!
tirsdag den 9. november 2010
Barselstirsdag
Så ramte barslen mig sådan rigtig. De sidste dage har jeg listet rundt med en fornemmelse af, at jeg har pjækket fra arbejde. Men nu er det ved at gå op for mig, at om 9 uger (og 4 dage for at være nøjagtig) skulle Lillesøster gerne dukke op. Skræmmende tanke! Men det er nu alligevel ikke helt skidt, det der barsel! Især når det er møgvejr og koldt, og hormonerne florerer rundt i kroppen. Så er der ikke noget bedre end en varm kop kaffe og en ny spand Hama-perler. Ideerne har jeg hugget rundt omkring på blogs'ene (håber, at jeg er tilgivet?), og forhåbentligt kommer de snart op at hænge i Karolines vindue.
mandag den 8. november 2010
Frøken Børnehavebarn!
Gulp! Så blev mit lille barn pludseligt stor, da hun stod der i morges - klar til børnehave og klar til verden! Efter 10 minutter sagde hun "Du må godt køre hjem, mor", og da jeg hentede hende efter madpakkespisning, var hilsnen "Jeg vil gerne ud på legepladsen".
I morgen får hun vist en længere dag der!
I morgen får hun vist en længere dag der!
fredag den 1. oktober 2010
Aaaaah weekend!
Endeligt! Fredag! Frihed!
Så blev det endeligt fredag - og endda en uden sygdom! Karoline er afleveret på weekend hos farmor og farfar, Morten har travlt med ombygningen, så jeg har næsten en hel weekend forude uden planer. Jeg håber, at det betyder, at jeg får tid til lidt kreative sysler - vil gerne have lavet billedet til lillesøsters værelse færdigt, og så håber jeg på tid til at afprøve en opskrift på blåbærmuffins - mums!
Rigtig god weekend!

Abonner på:
Opslag (Atom)