De krydsede fingre hjalp

I går var vi til undersøgelse på Aarhus Universitetshospital for at få tjekket Karolines hørelse efter, at vores sædvanlige ørelæge ikke har kunnet få en godkendt høreprøve på hende. Selvom jeg har været ret cool omkring det, blev jeg nu lidt stille i går,  da vi sad i venteværelset. Men heldigvis var der ingen grund til bekymring, for Karolines hørelse er i normalområdet *armene over hovedet*

Det er bare en stor lettelse at vide, at hun er okay. At vi ikke skal gennem flere undersøgelser, og at der ikke skal tages særlige hensyn til hende. Og samtidigt er jeg imponeret og glad for den behandling, vi har fået.

Min skønne pige nød, at det var hende, som var i centrum. Hun var lidt stille og genert, men bagefter lignede hun en, som var vokset flere cm. Aftensmaden skulle vi spise, bare hende og jeg, og Karoline måtte vælge hvor. 'I Ikea', kom svaret prompte, for Ikea er Karolines yndlingssted. But what not like - der er både is og legehjørne:-) Allerbedst blev det, da hun fik lov til at komme ind i legerummet med mig placeret udenfor. Heldigvis (HELDIGVIS!!) havde jeg garn med, så nu er kjolen fra Knit for your kid klar til ærmer:-)

Hav en dejlig onsdag:-)

Sytid

Da jeg købte min symaskine sidste forår, var jeg sikker på, at jeg lynhurtigt ville kunne sy de mest fantastiske ting. Jeg havde store planer om alt det, som jeg skulle teste, og i begyndelsen gik det også fint med at komme i gang.
Men jeg må indrømme, at jeg stadig synes, at det er lettere at fiske garnet frem om aftenen end at få fundet alt mit sylir frem. Derfor var det rart, da min veninde og jeg blev enige om at lave vores egen lille syklub, hvor vi mødes ca. en gang om måneden og hjælper hinanden med at lære at sy.

I går var første aften i den nystiftede klub. På forhånd havde jeg besluttet, at jeg gerne ville gentage succesen med at sy en nederdel med lommer efter denne DIY, men denne gang skulle det være til Karoline.

Og efter en enkelt opsprætning lykkedes det faktisk at få denne fine nederdel lavet færdigt. Og bagefter nåede jeg en lynhurtig simpel nederdel til Luna Marie.

Det er skønt at have fået en syveninde. Og særligt fordi vi er lige langt (eller kort)i forhold til, hvad vi kan med en symaskine. Der er ingen dumme spørgsmål, men derimod en frygtelig masse grin, når vi tager den lidt på gefühl og sjusser os frem, hvilket ikke altid ender heldigt, når man syr.

I dag har jeg så hentet bogen 'Vild med nederdele' på biblioteket og lige bladret den hurtigt igennem. Og jeg har ret store forventninger til bogen - faktisk ligner det en bog, som jeg er nødt til at eje. Min drøm er at kunne sy til mig selv - ikke balkjoler eller habitjakker, men bare en enkel nederdel eller et par sommerbukser. Og et sted skal man jo starte, og jeg er startet med at låne bogen:-) Hav en dejlig tirsdag aften!

Allerede yndlings

I weekenden fik jeg hæftet alle ender og monteret knapper på min 'allerede yndlings' cardigan. Jeg var ret spændt på at prøve den, fordi det på en eller anden måde er lykkedes mig at strikke for stort til mig selv. Men den passer bare perfekt, og den er lige så lun og lækker, som jeg havde håbet på.

Jeg har brugt en opskrift herfra, men jeg valgte at strikke den op i Lima garn fra Drops, fordi det var, hvad jeg kunne få fat i, og selvom løbelængden ikke passede helt, så kom det alligevel til at passe fint. Bølgemønstret har jeg kigget længe efter på Pinterest, og nu fandt jeg endeligt en mulighed for at teste det. Jeg var noget i tvivl, da jeg startede på mønstret, men da jeg fik sat det mørke på, virkede det rigtigt godt sammen. Resterne af garnet skal uden tvivl også bruges til noget med bølger - et hue til pigerne måske?

Jeg er gået i gang med en kjole til Karoline fra 'Knit for your kid'. Jeg har strikket en tidligere til Luna Marie, og som altid er jeg ikke særlig vild med at strikke det samme 2 gange. Og kjolen er et værre tællearbejde, synes jeg, så det er ikke et, som der er nemt at tage med. Kjolen til Luna Marie tog 2 uger at strikke, så jeg HÅBER, at jeg i starten af september kan starte op på et andet projekt. Hvorfor ikke bare starte med noget andet sideløbende, kunne man spørge sig selv om? Men som sagt keder kjolen mig allerede lidt, så hvis jeg starter noget mere op, ved jeg, at jeg ikke får den færdig før dagen før jul. Så hellere surmule lidt over den og få den færdig. Kender I det - surmuleri over strikkeri?
I aften skal jeg have pakket symaskinen ud for første gang i lang tid. En veninde og jeg har aftalt at lave en lille syklub, fordi vi begge 2 gerne vil være bedre til at sy. Jeg håber at kunne få syet nederdele med lommer til begge piger, og så er det min plan, at jeg vil i gang med kjoler til dem bagefter, hvor det nye stof (måske) er kommet i Stof & Stil.

Is

Her i familien er vi ret glade for is. Så glæden var stor - for os alle 4 - da jeg i torsdags fik en ismaskine i fødselsdagsgave.

I dag er den så blevet testet for første gang, selvom Karoline syntes, at det var forfærdeligt hårdt at skulle vente en hel dag på, at fryseelementet blev klar.

Jeg valgte at prøve bananisen herfra, og det var en stor succes. Det er jo vildt nemt at lave sin egen is, og både børn og voksne er klar på at gentage succesen. Jeg var lidt spændt på, hvor omfattende hele islavningen ville være, men jeg er positivt overrasket. Det hele har taget max 10 minutter i arbejdstid, og så havde vi rigtig god is. Næste gang skal der nok lidt chokolade, mente de andre. Men jeg glæder mig til at kunne lave min egen lakridsis - og alle mulige andre varianter.

Vi har haft en stille søndag efter en hektisk uge. Den første uge efter sommerferien er altid lidt hård at komme igennem, synes jeg. Men det gjorde det så heller ikke bedre, at vi havde formået at få booket alle aftener, at Morten har arbejdet hele weekenden, og at der var inviteret til familiefødselsdag i går. Fødselsdagen gik rigtigt fint, og en af gæsterne var den skønneste hund, som i den grad mindede om Fimpe. Det var 1 år siden, at han døde i går, så jeg var nok lidt ekstra optaget af hunden. Fimpe var en blandingshund, og vi vidste ikke helt, hvad han indeholdt. Men hunden i går lignede ham på en prik og havde netop den størrelse, som vi drømmer om. Det var en blanding af Cocker spaniel og Cavalier king charles spaniel, og både Morten og jeg er enige om, at vi har fundet den hund, som vi gerne vil have. Nu skal vi bare blive enige om, hvornår vi skal have ny beboer i huset?

I dag har pigerne og jeg nydt en dag uden planer. Vi har strikket, leget, fået ordnet praktiske ting og endeligt kommet i gang med kartoflerne fra køkkenhaven:-) Luna Marie har været meget snaksagelig og fortalt om, at hun snart (efter nytår) skal i børnehave og som hun udtrykker det "Så jeg ønske mig Nintendus";-) Jeg er forundret over, hvor bevidst en 2.5 årig kan være og kan ikke helt lade være med at grine af hende. Det er så tydeligt, at hun tager ved lære af alt, hvad Karoline gør, og at de 2 piger virkeligt har meget glæde af hinanden. Men dog venter vi lige et par år med en 'Nintendus':-)

Pay it forward

I begyndelsen af 2013 tog jeg imod pay it forward udfordringen på Facebook.

Det betød, at jeg gerne ville glæde 5 personer i mit netværk i løbet af året. Det kan være hvad som helst. En bog, en blomst, en biograftur på en regnvejrsdag.

Det første halvår af 2013 gik dog, uden at jeg fik skudt noget som helst i gang. Men NU skal det være. Jeg brugte derfor noget af sommerferien på at hækle denne sprutte til en kollega, som venter en søn i september. Nu er pakken sendt afsted, og jeg håber, at modtageren bliver glad.

Jeg kan egentligt godt lide den her udfordring. Jeg kan godt lide, at jeg ikke er tvunget til at sende noget afsted i løbet af 14 dage, for jeg ved, at så mister jeg lysten til det. Men her kan jeg selv bestemme, hvornår det skal være, og hvad det skal være.

Jeg har nogle ideer til de næste modtagere, men lige nu er der rigeligt på pindene derhjemme, så jeg er glad for, at jeg har resten af året til at få produceret gaverne.