Hvem har lokket mig i fordærv?

Ja, altså som blogger forstås! Slynglen hedder Apfelstrudel, og hendes blog var den allerførste, som jeg blev afhængig af! Og så var det jo, at jeg faldt over alle hendes bloglinks i højre side og blev endnu mere fortabt. Min mand kigger lidt bleg og uforstående på mig, når jeg fortæller om perleplader, hæklede flag og lækre kager. Jeg tror ikke helt, at han har fanget min glæde ved blogs.
Men lige meget hvad så elsker jeg at falde hen foran computeren og snage lidt med i jeres liv. Det er snageri på den tilladte måde. Selvom det faktisk føles lidt forbudt, når man sidder der og får indblik i et andet menneskes liv.

Jeg føler mig enormt inspireret og glad, når jeg læser om jeres liv. Faktisk så inspireret, at Tusindfryd fik mig med på granny-bølgen og derfor nu er indehaver af 2 stk. tæpper - et til hver af tøserne. Og i går fandt jeg igen hæklenålen frem og forsøgte efter bedste evne at hækle splitflag. Resultatet blev............ 1 stk. hysterisk kvinde, som kylede garnet i skraldespanden og i stedet kastede sig over muffinbagningen. Jeg har ikke opgivet, for jeg VIL lære det, men jeg tror, at det er bedst, hvis jeg allierer mig en rigtig hæklekyndig. Så i nærmeste fremtid tror jeg, at det bliver Hama-perlerne, som får al min kærlighed. Jeg vil nemlig os' lave julepynt. Og perlerne, det ved man da, hvad er!