mandag den 12. august 2013

Allerede yndlings




I weekenden fik jeg hæftet alle ender og monteret knapper på min 'allerede yndlings' cardigan. Jeg var ret spændt på at prøve den, fordi det på en eller anden måde er lykkedes mig at strikke for stort til mig selv. Men den passer bare perfekt, og den er lige så lun og lækker, som jeg havde håbet på.

Jeg har brugt en opskrift herfra, men jeg valgte at strikke den op i Lima garn fra Drops, fordi det var, hvad jeg kunne få fat i, og selvom løbelængden ikke passede helt, så kom det alligevel til at passe fint. Bølgemønstret har jeg kigget længe efter på Pinterest, og nu fandt jeg endeligt en mulighed for at teste det. Jeg var noget i tvivl, da jeg startede på mønstret, men da jeg fik sat det mørke på, virkede det rigtigt godt sammen. Resterne af garnet skal uden tvivl også bruges til noget med bølger - et hue til pigerne måske?


Jeg er gået i gang med en kjole til Karoline fra 'Knit for your kid'. Jeg har strikket en tidligere til Luna Marie, og som altid er jeg ikke særlig vild med at strikke det samme 2 gange. Og kjolen er et værre tællearbejde, synes jeg, så det er ikke et, som der er nemt at tage med. Kjolen til Luna Marie tog 2 uger at strikke, så jeg HÅBER, at jeg i starten af september kan starte op på et andet projekt. Hvorfor ikke bare starte med noget andet sideløbende, kunne man spørge sig selv om? Men som sagt keder kjolen mig allerede lidt, så hvis jeg starter noget mere op, ved jeg, at jeg ikke får den færdig før dagen før jul. Så hellere surmule lidt over den og få den færdig. Kender I det - surmuleri over strikkeri?
I aften skal jeg have pakket symaskinen ud for første gang i lang tid. En veninde og jeg har aftalt at lave en lille syklub, fordi vi begge 2 gerne vil være bedre til at sy. Jeg håber at kunne få syet nederdele med lommer til begge piger, og så er det min plan, at jeg vil i gang med kjoler til dem bagefter, hvor det nye stof (måske) er kommet i Stof & Stil.

4 kommentarer:

  1. Den er blevet fin Anna, du er altså hurtig til at blive færdig :-) i den nye børnestrikkebog fra Lene Holme Samsøe er der en trøje bølgegang, tænkte lige på dig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Marie!

      Ja, det har jeg også lige luret. Jeg glæder mig vildt til, at bogen kommer (den er sendt i dag - HURRA!), men jeg kan ud fra de billeder jeg har set slet ikke bestemme mig for, hvad jeg skal starte med;-)

      Slet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...