Uhm, duften af nybagt brød.....

I mit forsøg på at finde den feeede energi har jeg i dag gjort noget af det, som gør mig glad - nemlig at bage. Jeg faldt over disse fantastiske squash- & hvidløgsmuffins fra Newyorkerbyheart og prøvebagte dem i dag. Nu dufter der skønt af hvidløg og nybagt brød og jeg glæder mig til at sætte tænderne i dem i aften sammen med kartoffel- & porrersuppen. Skønt!

Og den skarpe læser kan måske se bagebogen, som ligger i baggrunden. Den hedder A piece of cake og er skrevet af Leila Lindholm. Og indrømmet, jeg er kommet i kagehimlen. Der er så mange fine opskrifter på fine kager, som jeg "desværre" jo nok er nødt til at afprøve. Det går bare ikke særligt godt i spænd med, at jeg gerne ville af med de der kilo, som har sat sig mærkværdigt efter fødslen af Luna Marie. Men altså - man er jo et skarn, hvis man ikke afprøver dem, og jeg er bestemt sikker på, at det vil give masser af fed energi!

Jeg vil os' have feeed energi!

Jeg læste denne blog i dag Pralerier og blev ramt helt ind i maven! For det er jo sådan, at jeg er lige nu - helt uden den der fede energi, men i stedet fyldt med ubrugelig mavesurhed, selvynk og ingen selvtilfredshed! Fødselsreaktion kalder de det, og det gør jeg vel egentligt også. Men man kunne vel også sige "Op med hovedet ven - det jo ik så slemt", som Natasja ville have sagt det.
Og det er det jo ikke, hvis man ser sådan på det. Så nu vil jeg også have fed energi! Jeg vil have livet tilbage! Jeg vil huske, hvorfor jeg længes efter foråret, hvorfor livet er værd at grine af og med! Og Pralerier har ret - det handler jo lige så meget om min vilje og min energi, som det handler om fødselsreaktioner. Nok er der nok, som psyken kan tricke os med. Men hvis vi selv forsøger at spænde ben for livet, så bliver det nok heller aldrig rigtigt sjovt.
Jeg er god til det - at spænde ben for mig selv. At se forhindringer i stedet for muligheder. At se alt det, som jeg ikke når, i stedet for at se, hvor meget jeg reelt faktisk formår. Tag nu i dag for eksempel. Da jeg først have ryddet hele huset efter en 3 årig og en mand (det er faktisk imponerende hvor meget rod de to kan lave i løbet af bare få timer!), havde cleanet køkkenet og badeværelset, støvsuget hele huset, sat en vask over og ordnet opvaskemaskinen, så var jeg enormt vred og indebrændt over, at jeg aldrig når noget?!?!? Men altså, når jeg ser det på skrift, og så lige har in mente, at jeg altså har en 8 uger gammel baby, som kræver sin mor dag og nat, så kan jeg muligvis også godt se, at det ikke lyder videre klogt. Og det blev så ikke meget klogere, da jeg - mens jeg sad og hæklede - blev gnaven over, at jeg aldrig får lavet noget kreativt! Hrm..... hvornår er hækling udgået fra kreativ hylden? Hvorfor er det, at jeg gør det? Hvorfor slår jeg konstant mig selv i hovedet i stedet for at klappe mig på skulderen og sige, at det er godt nok? Hvad handler det om? Og er det i det hele taget vigtigt? Mit nye forårsfortsæt er at huske på alle de gode ting, jeg gør, give mig selv lov til bare at være helt almindelig (og helt almindelig træt på den nybagte mor-måde), give mig selv et gok i nøden, når det er nødvendigt og så ellers huske på det med den fede energi!
Og mens jeg venter på foråret og husker på det med den fede energi, vil jeg hækle videre..... mon jeg nogensinde bliver færdig?

Hvem har sprængt en bombe?

Vores hus er raseret. Der er ting og tøj og sutteflasker og fastelavnskostumer og reklamer og gaver og alting udover det hele! Gisp!
Vi har tilbragt nogle dage i Thy og kom hjem i går aftes. Der var der mørkt, og man kunne ikke se, hvor slemt det var. Men det kan man bestemt nu, og når nu begge børn sover, burde man virkeligt gå i krig med oprydningen. Man burde......

Lykken er....

....når gæsterne går hjem inden kl. 21!
Så ved man, at man er blevet rigtig spædbarnsforældre! Allerede kl. 19.30 kunne jeg mærke de første sniggab komme snigende (mærkværdigt nok!), og en halv time senere måtte jeg kapitulere og komme med et rigtig morgab på en "jeg har ikke sovet ordentligt i snart 2 måneder, hvilket man sagtens kan mærke på den måde jeg taler usammenhængende på"måde. Men heldigvis var de ganske forståeligt - uden at sige noget, som kunne såre den hormonelt udfordrede mor, selvfølgelig.

Men så er det godt, at babyen trods alt er så kær, at vi næsten er sikre på, at vi beholder hende;-)

For 5.700,- kunne man.....

.... købe 3 Eames stole til mit spisebord

...... eller endeligt få indrammet min nye plakat "1025 farben"

..... eller måske købe en søster til Mr. Montana, som nu pryder min stue

.... eller leje et skønt lille sommerhus på Fanø

Men det ender nok med, at vi lader fornuften råde og lade de skønne skattepenge sive i den uendelige pengestrøm til Totalkredit.....!