Jeg perlepLADER op!

I dag er en vigtig dag. Jeg skal til lægen og have en længere snak. Jeg er spændt, nervøs og glæder mig til at få det overstået. Bagefter skal vi ud på stedet, hvor vi skal holde barnedåben. Det glæder jeg mig noget mere til. Vi skal snakke menu (brunch), pynt (trækker de on bekræftelsen tilbage, når de hører, at jeg tænker Hama;-)) og blomster.
Jeg kan mærke, at jeg har behov for at lade op. Så jeg har været i gang med at kreere dyr til min perleuro til Luna Maries værelse. I går i mødregruppen fik jeg købt en original Hama uro-dims, som jeg vil beklæde med noget lækkert bånd. Jeg satser på, at de har noget i Box de Lux, som jeg skal besøge i morgen. Jeg er ret imponeret over, at Hama ligefrem har sin egen butik. Jeg glæder mig til påsken, hvor vi skal nordpå, for så skal jeg HELT sikkert besøge Hama perlebutikken. Osj, det bliver godt!

Rigtig god fredag!

Hama-perlepladeri - nu med dåbstema

Nu er der ikke længe til Luna Maries dåb - faktisk er der i dag kun 1 måned til den store dag. Jeg GLÆDER mig!
Vi mangler kun at få fire tilbagemeldinger på invitationerne, og som det ser ud nu, kommer alle. Det er fantastisk, at så mange har lyst til at dele den store dag med os.
Næste skridt er bordkortene - i mødregruppen i dag kom vi til at snakke om perler, og så havde MG-holderen da lige en masse inspirationskataloger fra Hama - haps haps haps sagde det, og jeg havde hapset nedenstående bordkort. Men nu grubler jeg så over, om det er for sært med Hama perler til bordkort? Hilfe!

Jeg ønsker mig....

en illustration som denne fra Going Danish

Jeg er helt forelsket og kommer til at smile, hver gang jeg ser den. Den ville passe perfekt ind i min stue - men det ville alle tingene fra Going Danish nu. Kig forbi hendes butik på Amio - det ku' godt gå hen og blive farligt!

Uhm, duften af nybagt brød.....

I mit forsøg på at finde den feeede energi har jeg i dag gjort noget af det, som gør mig glad - nemlig at bage. Jeg faldt over disse fantastiske squash- & hvidløgsmuffins fra Newyorkerbyheart og prøvebagte dem i dag. Nu dufter der skønt af hvidløg og nybagt brød og jeg glæder mig til at sætte tænderne i dem i aften sammen med kartoffel- & porrersuppen. Skønt!

Og den skarpe læser kan måske se bagebogen, som ligger i baggrunden. Den hedder A piece of cake og er skrevet af Leila Lindholm. Og indrømmet, jeg er kommet i kagehimlen. Der er så mange fine opskrifter på fine kager, som jeg "desværre" jo nok er nødt til at afprøve. Det går bare ikke særligt godt i spænd med, at jeg gerne ville af med de der kilo, som har sat sig mærkværdigt efter fødslen af Luna Marie. Men altså - man er jo et skarn, hvis man ikke afprøver dem, og jeg er bestemt sikker på, at det vil give masser af fed energi!

Jeg vil os' have feeed energi!

Jeg læste denne blog i dag Pralerier og blev ramt helt ind i maven! For det er jo sådan, at jeg er lige nu - helt uden den der fede energi, men i stedet fyldt med ubrugelig mavesurhed, selvynk og ingen selvtilfredshed! Fødselsreaktion kalder de det, og det gør jeg vel egentligt også. Men man kunne vel også sige "Op med hovedet ven - det jo ik så slemt", som Natasja ville have sagt det.
Og det er det jo ikke, hvis man ser sådan på det. Så nu vil jeg også have fed energi! Jeg vil have livet tilbage! Jeg vil huske, hvorfor jeg længes efter foråret, hvorfor livet er værd at grine af og med! Og Pralerier har ret - det handler jo lige så meget om min vilje og min energi, som det handler om fødselsreaktioner. Nok er der nok, som psyken kan tricke os med. Men hvis vi selv forsøger at spænde ben for livet, så bliver det nok heller aldrig rigtigt sjovt.
Jeg er god til det - at spænde ben for mig selv. At se forhindringer i stedet for muligheder. At se alt det, som jeg ikke når, i stedet for at se, hvor meget jeg reelt faktisk formår. Tag nu i dag for eksempel. Da jeg først have ryddet hele huset efter en 3 årig og en mand (det er faktisk imponerende hvor meget rod de to kan lave i løbet af bare få timer!), havde cleanet køkkenet og badeværelset, støvsuget hele huset, sat en vask over og ordnet opvaskemaskinen, så var jeg enormt vred og indebrændt over, at jeg aldrig når noget?!?!? Men altså, når jeg ser det på skrift, og så lige har in mente, at jeg altså har en 8 uger gammel baby, som kræver sin mor dag og nat, så kan jeg muligvis også godt se, at det ikke lyder videre klogt. Og det blev så ikke meget klogere, da jeg - mens jeg sad og hæklede - blev gnaven over, at jeg aldrig får lavet noget kreativt! Hrm..... hvornår er hækling udgået fra kreativ hylden? Hvorfor er det, at jeg gør det? Hvorfor slår jeg konstant mig selv i hovedet i stedet for at klappe mig på skulderen og sige, at det er godt nok? Hvad handler det om? Og er det i det hele taget vigtigt? Mit nye forårsfortsæt er at huske på alle de gode ting, jeg gør, give mig selv lov til bare at være helt almindelig (og helt almindelig træt på den nybagte mor-måde), give mig selv et gok i nøden, når det er nødvendigt og så ellers huske på det med den fede energi!
Og mens jeg venter på foråret og husker på det med den fede energi, vil jeg hækle videre..... mon jeg nogensinde bliver færdig?