torsdag den 17. marts 2011

Om at være en hunde-Maude!

Kan de det? Være maude-agtige og gå i seng? Altså hundene!
For sådan er Fimpe øjensynligt. Det tåbelige hundedyr har formået at tricke mig big time! Vi sendte ham til Thy i tirsdag med henblik på at få ham undersøgt for at se, om hans halteri kunne ordnes, eller om han var på vej i hundehimlen. Men søreme om ikke at hans halteri forsvandt som dug for solen, så snart han så sin bedste ven, mine forældres meget tykke og meget gamle labrador!
Så føler man sig meget dum og meget snydt, når det møg kræ (som jeg virkeligt ikke kan lade være med at grine af) tager røven så meget på en!

Møg dyr!

onsdag den 16. marts 2011

Jeg krydser fingre......

..... og har følelserne uden på tøjet i dag. For verdens bedste hund, Fimpe, skal til dyrlæge. Hans knæskal hoppede ud for nogle uger siden, men hvis det er det, kan det klares med en mindre operation. Men der er desværre også den mulighed, at det er gigt i bagpartiet, og så kan der ikke gøres noget. Jeg har taget beslutningen, at min hund ikke skal lide for min skyld, og at det vigtigste er, at han har det godt, og så må mine hjerteskvaler komme i anden række. Men tanken om, at når dagen er omme, så er Fimpe muligvis kommet i hundehimlen, er slet slet slet ikke til at bære. Jeg savner ham allerede, og tårerne sidder yderst i øjenkrogen.
For Fimpe har altid været min bedste ven! Jeg fik ham tilbage i 2005, hvor vi troede, at vi havde købt en Cavalier King Charles Spaniel, og i starten lignede han da godt nok også sådan en.

Men tiden gik, og Fimpe blev lidt for stor og lidt for aktiv, og vi måtte sande, at vi nok i virkeligheden var blevet snydt. Men heldigvis viste det sig, at nok er Fimpe ikke verdens pæneste og mest ægte hund, men til gengæld er han verdens sødeste!  Han er en hund med markante meninger - han bliver virkelig vrissen og gnaven af udseende, hvis han ikke får sin daglige gåtur. Og hvis man tillader sig at sige, at han ikke må ligge i sofaen, så vralter han væk med et vrantens ansigtsudtryk. Men han er kær og rar - og faktisk også Hr. 2. Præmievinder, da vi gik til hundetræning.
Fimpe SKAL, MÅ og VIL klare dagen i dag. For jeg er ikke klar til at sige farvel.......



fredag den 11. marts 2011

Jeg perlepLADER op!

I dag er en vigtig dag. Jeg skal til lægen og have en længere snak. Jeg er spændt, nervøs og glæder mig til at få det overstået. Bagefter skal vi ud på stedet, hvor vi skal holde barnedåben. Det glæder jeg mig noget mere til. Vi skal snakke menu (brunch), pynt (trækker de on bekræftelsen tilbage, når de hører, at jeg tænker Hama;-)) og blomster.
Jeg kan mærke, at jeg har behov for at lade op. Så jeg har været i gang med at kreere dyr til min perleuro til Luna Maries værelse. I går i mødregruppen fik jeg købt en original Hama uro-dims, som jeg vil beklæde med noget lækkert bånd. Jeg satser på, at de har noget i Box de Lux, som jeg skal besøge i morgen. Jeg er ret imponeret over, at Hama ligefrem har sin egen butik. Jeg glæder mig til påsken, hvor vi skal nordpå, for så skal jeg HELT sikkert besøge Hama perlebutikken. Osj, det bliver godt!

Rigtig god fredag!

torsdag den 10. marts 2011

Hama-perlepladeri - nu med dåbstema

Nu er der ikke længe til Luna Maries dåb - faktisk er der i dag kun 1 måned til den store dag. Jeg GLÆDER mig!
Vi mangler kun at få fire tilbagemeldinger på invitationerne, og som det ser ud nu, kommer alle. Det er fantastisk, at så mange har lyst til at dele den store dag med os.
Næste skridt er bordkortene - i mødregruppen i dag kom vi til at snakke om perler, og så havde MG-holderen da lige en masse inspirationskataloger fra Hama - haps haps haps sagde det, og jeg havde hapset nedenstående bordkort. Men nu grubler jeg så over, om det er for sært med Hama perler til bordkort? Hilfe!

Jeg ønsker mig....

en illustration som denne fra Going Danish


Jeg er helt forelsket og kommer til at smile, hver gang jeg ser den. Den ville passe perfekt ind i min stue - men det ville alle tingene fra Going Danish nu. Kig forbi hendes butik på Amio - det ku' godt gå hen og blive farligt!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...