Min hjerne værker.....

......eller vokser....eller driller!
Ihvertfald har jeg en dundrende hovedpine, og jeg mister, at der måske kunne være en omgang pandehulebetændelse på trappperne. Men det kan jeg ikke lige overskue konsekvenserne af, så jeg tror bare, at jeg ignorerer skidtet.......!

Lykken er.....

...... at modtage en pakke fra Anne

Frøken Maveligger!

Øvelse gør mester, si'r de kloge! Så vi er gået i skarp træning. Luna Puna skal lære at ligge på maven, selvom det bestemt ikke er hendes favoritdisciplin. Men moren er skrap og bruger nu en del af den tid, som i virkeligheden burde være blevet brugt til internetsurfing, kaffedrikning, kagespisning og navlepillen på i stedet at lære den sure unge dame at ligge på maven - og bare lidt se ud som om, at hun kan lide det - surt arbejde!

I dag har vi involveret den fantastiske træningsbuddy - gymnastikbolden. Og nu ser pigebarnet kun midlertidig muggen ud....

Om at være en hunde-Maude!

Kan de det? Være maude-agtige og gå i seng? Altså hundene!
For sådan er Fimpe øjensynligt. Det tåbelige hundedyr har formået at tricke mig big time! Vi sendte ham til Thy i tirsdag med henblik på at få ham undersøgt for at se, om hans halteri kunne ordnes, eller om han var på vej i hundehimlen. Men søreme om ikke at hans halteri forsvandt som dug for solen, så snart han så sin bedste ven, mine forældres meget tykke og meget gamle labrador!
Så føler man sig meget dum og meget snydt, når det møg kræ (som jeg virkeligt ikke kan lade være med at grine af) tager røven så meget på en!

Møg dyr!

Jeg krydser fingre......

..... og har følelserne uden på tøjet i dag. For verdens bedste hund, Fimpe, skal til dyrlæge. Hans knæskal hoppede ud for nogle uger siden, men hvis det er det, kan det klares med en mindre operation. Men der er desværre også den mulighed, at det er gigt i bagpartiet, og så kan der ikke gøres noget. Jeg har taget beslutningen, at min hund ikke skal lide for min skyld, og at det vigtigste er, at han har det godt, og så må mine hjerteskvaler komme i anden række. Men tanken om, at når dagen er omme, så er Fimpe muligvis kommet i hundehimlen, er slet slet slet ikke til at bære. Jeg savner ham allerede, og tårerne sidder yderst i øjenkrogen.
For Fimpe har altid været min bedste ven! Jeg fik ham tilbage i 2005, hvor vi troede, at vi havde købt en Cavalier King Charles Spaniel, og i starten lignede han da godt nok også sådan en.

Men tiden gik, og Fimpe blev lidt for stor og lidt for aktiv, og vi måtte sande, at vi nok i virkeligheden var blevet snydt. Men heldigvis viste det sig, at nok er Fimpe ikke verdens pæneste og mest ægte hund, men til gengæld er han verdens sødeste!  Han er en hund med markante meninger - han bliver virkelig vrissen og gnaven af udseende, hvis han ikke får sin daglige gåtur. Og hvis man tillader sig at sige, at han ikke må ligge i sofaen, så vralter han væk med et vrantens ansigtsudtryk. Men han er kær og rar - og faktisk også Hr. 2. Præmievinder, da vi gik til hundetræning.
Fimpe SKAL, MÅ og VIL klare dagen i dag. For jeg er ikke klar til at sige farvel.......