søndag den 29. januar 2012

Et skridt nærmere

Weekenden har budt på ufrivillig meget inde-tid. Både Morten og jeg er nedlagt med influenza, og alle planer er derfor blevet sat på standby.
Men det er nu også lidt hyggeligt sådan pludseligt at få masser af tid forærende - omend jeg hellere ville være frisk og mødes med søde venner og sende manden afsted til frivilligt arbejde.

Jeg har derfor haft tid til at kaste mig over mit første strikkeprojekt i over 20 (!) år. Valget er faldet på et projekt, som jeg lavede i folkeskolen, og som heldigvis bare er retstrikning; nemlig en elefant. Og "bare retstrikning" er nu ikke bare for mig, for hvis man kigger nærmere på benene, er det tydeligt, at jeg er nybegynder - ret ny endda! Men som jeg arbejder mig igennem opskriften, kan jeg også se, at det allerede går fremad, og at der ikke er så mange fejl mere. Og heldigvis skal dette stykke bare bruges som spjæld og bliver ikke så synlig - phew! Jeg har allerede set mig lun på endnu et strikkeprojekt; en vest også i retstrikning. Men mon ikke jeg burde gøre elefanten færdig først?



Der er også blevet tid til at lege lidt med papir og masking tape - skønt med lidt farver nu hvor alt omkring os er hvidt.





Og en anelse hækleri er det som altid blevet til - med Lis' DIY er det blevet til et hjertespænde - lavet på 3 minutter. Prøv den, det er en skøn DIY!


onsdag den 25. januar 2012

Orden



Orden kan vi nu få i vores hjem ved hjælp af disse fantastiske opbevaringskasser, som skulle smides ud. Heldigvis var vi en del, som fik fingrene i dem inden.
Æskerne stammer tilbage fra 1960'erne - nogle er endda flere årtier ældre. Jeg synes, at de er super smukke og fyldt med nostalgi. Og så passer de perfekt til at opbevare noget af alt (!) mit garn, som pt. flyder rundt i hele huset. Det er jeg sikker på, at resten af husstanden vil sætte pris på.

Der er lidt stille med de kreative udskejelser på bloggen pt. Jeg er i gang med endnu en dizzy owl og et par bestilte håndmadder, hvilket egentligt ikke er så spændende at vise frem. MEN når de er lavet, så LOVER jeg, at det igen bliver tid til at lave nye ting.

Hav en dejlig onsdag!

lørdag den 21. januar 2012

Findes det - findes det - HER!



Inspireret af andre steder i blogland efterlyser jeg endnu en gang søde damer, som har lyst til at være en del af en kreaklub (se evt. tidligere indlæg her).
Jeg forsøgte inden jul og fik også støvet nogle op, men det lykkedes aldrig at finde en dag, hvor alle kunne. Og nu ser det ud som om, at de, som på det tidspunkt var interesserede, har skiftet mening.

MEN altså - jeg har stadig lyst! Har du? Og kan du opfylde følgende kriterier:
* elsker at nørkle
* bor i Aarhus/Randers området (jeg bor selv midtimellem)
* godt kan lide kage
* gerne vil lære nye mennesker at kende

....så er det lige dig, som jeg mangler til min kreaklub! Fie med bloggen her har allerede meldt sig, men vi mangler ihvertfald 3 mere, før vi starter op.

Send mig en mail, hvis du har lyst!

onsdag den 18. januar 2012

Fine ting

I mandags besøgte jeg yndlingsbutik # 1: Decorate Shop i Aarhus.
Butikken er fyldt med ting, som jeg synes er smukke, og jeg bliver glad helt ned i maven, når jeg går derinde.
Denne gang var jeg så heldig at være udstyret med et gavekort, så disse 2 fine ting kom med hjem:

tirsdag den 17. januar 2012

Færdigt arbejde

Så blev min første hæklede beklædningsgenstand færdig - en sweater til Karoline. Opskriften har jeg fundet hos Jarbo. Dog gik der næsten dobbelt så meget garn, som der stod i opskriften.
Jeg valgte at hækle i lækkert Merinogold garn, som jeg har købt hos Strikkefeen i Thisted - en dejlig hyggelig butik med stort udvalg og søde damer til at hjælpe.



Jeg kan mærke, at modet til at lære at strikke - og dermed kunne lave endnu flere bluser - er vokset betragteligt, mens jeg har lavet sweateren. Så der skal lige afsluttes et par hækleopgaver, og så er jeg klar til strikkeriet.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...