Og nu kommer alt det gode...

Alt det, som jeg bare har glædet og glædet og glædet mig til - alt det skønne ved sommeren.



Som rabarberne for eksempel. Mine forældre har foræret os nogle aflæggere fra deres kæmpe rabarberbed, og efter et par magre år har de nu rigtigt fået fat, og der er masser af stængler til at lave skønne ting. Indrømmet, jeg ELSKER rabarbere, men det er en lidenskab, som først er kommet til mig, efter at jeg er blevet voksen (eller ihvertfald mere end teenager). Min viden og erfaring er derfor ussel – og jeg har været på jagt efter gode opskrifter og ideer til, hvad jeg skal bruge de skønne stængler til. I min søgen stødte jeg her midt i blogland denne opskrift på muffins med rabarber og kokosmel. En simpel opskrift med få ingredienser – jeg valgte dog at tilføje lidt vanillesukker. Og UHM for et resultat. Der er et eller andet over kombinationen af den søde kage og den syrlige rabarber, som passer vældigt godt sammen. Prøv den – den er anbefalelsesværdig.

Og så får jeg altså snart syabstinenser. I den seneste måned har jeg focuseret på at få nogle af mine garnprojekter gjort færdige, og jeg har nærmest ikke rørt symaskinen. Så nu trænger jeg altså snart virkeligt virkeligt meget. Ikke mindst til at få meget mere syerfaring, hvilket jeg godt kunne bruge meget mere af. Så jeg glæder mig vildt meget til, at vores kreaklub snart skal have en sy-dag. Jeg drømmer om at kunne få masser af fif fra de andre piger og om at få produceret en masse til pigerne. Men nu skal stoffet lige indkøbes og klippes først…

Focus

Pinsen har fjernet focus fra blogland og i stedet rettet det mod familiære vinkler. Hvor der hr været tid til at få lavet nogle praktiske ting herhjemme. Vi har - endeligt - fået malet legehuset, og et bed er blevet indhegnet af chaussesten i stedet for græs. Jeg går lidt med armene over hovedet, for de sidste 2 år har det været så som så med overskuddet til de praktiske ting. Først vendte graviditeten alting på hovedet, da jeg intet var værd og mest brugte tiden i sengen eller sofaen. Så fulgte en sommer, hvor mon mentale tilstand spændte ben for ideerne og ikke mindst udførslen af disse. Men nu er vi endeligt ved sådan for alvor at finde fodfæstet igen, og det er altså fantelastisk!

Hæklerier er der selvfølgelig også blevet plads til - Karen Klarbæks vimpler pryder legehuset, og endnu en Helge er på vej til at se dagens lys.0

Forårets projekter #4: Legemad

Så kan endnu et projekt hakkes af - hvilken følelse!

Legemad til verdens sødeste niece er klar til, at vi ses i morgen. Hun fik et legekøkken i 2 års fødselsdagsgave, og selvfølglig skal hun have nogle af mosters hæklerier at lege med.

Det blev til en æggemad, en pølsemad (frihåndshæklet men med inspiration herfra, hvor jeg lærte at lave remoulade), et æble, oreos og et spejlæg.

Jeg har planer om at lave pizzastykker, men i første omgang må hun 'nøjes' med dette. Og IIIIIIIH, hvor jeg glæder mig til at give hende det og tilbringe en forhåbentlig dejlig weekend i hendes selskab

Ørene i maskinen

Vi har besøgt ørelægen i dag for at få lagt dræn på Luna Marie. Det er gået ret stærkt. Sidste onsdag var vi der første gyng, og i dag er det allerede ordnet. Nu holder vi så vejret og håber i vildskab, at nætterne bliver bedre.
Men det er altså imponerende, hvor hurtigt de er friske efter narkosen. 40 minutter efter, at vi blev kaldt ind, sad vi hjemme i køkkenet og spiste franskbrød.

Men dagen har dog været lidt på listepoter, for man har godt kunne mærke, at hun har været lidt ved siden af sig selv. Så jeg har fået hæklet lidt legemadder til yndlingsniecen og lidt til en, som jeg skylder, nydt synet af mit nye blogdesign og læst en masse bøger for 'patienten'.

Sovende baby + kaffe = blogtid

Den søde bamse Thea kom med hjem fra ørelægen

Madder på vej til niecen

'Vuggestuen Smørklatten er et sikkert hit'

Muffins til min 'blogdesigner'

Forårets projekter #3: Overraskelseshækleri

En af mine allerkæreste veninder har endeligt fået job - HURRA! Jeg har ønsket det inderligt for hende og krydset fingre og tæer og håbet på, at der snart blev åbnet op på jobmarkedet. Og nu ser det ud til at lykkedes. Ud over at jeg er en anelse gnaven over, at det ikke er sammen med mig, at hun arbejder, er jeg bare SÅ glad på hendes vegne.

Faktisk så glad, at jeg tænkte, at hun da skulle have en lille garngave. Så derfor pynter denne hjerteranke nu på hendes kontor.

Og jeg er endnu et skridt nærmere , at jeg når alle mine maj planer. Men ikke et ord om, at jeg har trevlet den lyserøde vest op, fordi jeg syntes, at den var grimt strikket......