mandag den 5. december 2011

En gnom på den Fantelastiske måde

Jeg har længe været dybt forelsket i Cecilies hæklede gnom, så lykken var stor, da hun gav os opskriften i adventsgave. Som alt andet lavet af Cecilie er opskriften let og overskuelig at følge.

Min gnom bliver helt sikkert nu en fast del af julepynten herhjemme, og det kan sagtens tænkes, at jeg må lave mange flere, for de er så super fine.



Og så beklager jeg, at der er så stille på blogfronten. Men DR's valg af sendetidspunkt for julekalenderen gør, at forældretiden nu er gevaldigt beskåret. Karoline lever sig med liv og sjæl ind i Nissebanden, så hun sidder gladeligt og troner, når det ruller over skærmen. Og vi andre genoplever juleglæden fra barndommen og sluger det råt.

Weekenden blev brugt til ren og skær familietid. For første gang i alt for lang tid havde vi en weekend uden planer. Eller det er ikke helt rigtigt. For vi havde en kæmpe plan - Karoline skulle af med sutterne. Og vores store dygtige pige afleverede dem sødt til Julemanden - og accepterede det! Hun falder i søvn uden problemer og er selv ret stolt over, at hun nu er så stor. Og vi forældre er pavestolte. Et andet projekt vi har søsat er, at Luna Marie skal lære at sove om natten - og ikke bruge tiden på at spise! Egentligt havde jeg tænkt, at vi skulle vente til Juleferien, men faderen i familien var mere end klar til at få sin nattesøvn igen, så nu kæmper vi. Ærligt, så var vi ikke helt enige i nat, Luna Marie og mig. Men det lykkedes at undgå at finde flasken frem, og det er langt mere, end hvad jeg havde forventet.

7 kommentarer:

  1. Ej den er altså bare så sød den lille gnom!
    Når jeg engang får tid for mig selv igen må jeg lave sådan én..
    Måske jeg kan nå det til julen 2012?

    SvarSlet
  2. Ha ha, det kender jeg godt. Jeg er også ved at planlægge næste års julehæklerier:-D

    SvarSlet
  3. Tillykke med jeres store pige og held og lykke med "kampen" med den lille!

    Jeg kæmper stadig med at få lavet en frugtpose. Jeg vil så gerne lave et pragteksemplar og når jeg sådan stiler højt, så spænder jeg også ben for mig selv. Klassisk! Men den er ikke glemt! Vi har også bare travlt med alt muligt julehalløj som spænder ben for moderens sy-tid! ;o)

    SvarSlet
  4. Ingen stress, Pernille.

    Jeg er stadig på jagt efter det lysbrune garn, men jeg har ikke givet op endnu.

    SvarSlet
  5. Jeg er VILD med den grom - den er jo fantelastisk :-)
    Hvor er Karoline blevet en stor pige :lun:
    Held og lykke med natte-projektet, jeg ville ønske jeg havde en masse gode "sovealfer" jeg kunne sende videre herfra, men jeg har lænket dem fast herhjemme, efter 4 års kamp om nattesøvnen, deler jeg ikke ud af dem endnu :-P ahh så pyt et par stykker kan jeg vel undvære for jeres skyld ;-)

    SvarSlet
  6. Sikke en sød gnom du har lavet. :-)

    KH Tine

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...