mandag den 22. april 2013

Symbolsk

I lørdags var en ganske særlig dag.


En dag, hvor vi fik overskuddet tilbage. Jeg ved godt, at jeg har skrevet om det før, men de sidste 3 år har været de hårdeste i mit liv. Først en graviditet, som tvang mig til en tilværelse med hovedet i en spand i 9 måneder. Så kom et år, hvor jeg forsøgte at vænne mig til at være mor til 2, hvilket for mig på ingen måde var let. Og det sidste år, hvor jeg er startet op på arbejde igen, har jeg konstant fulgt mig bagefter. HELE tiden! Altid var der noget, som jeg ikke nåede, og som jeg gerne ville, og hele tiden har jeg følt, at livet løb lidt stærkere end mig, og at det ikke altid var mig, som tog valgene. Men det var som om, at det hele vendte i lørdags. I 3 år har jeg sukket efter at få planter på trappen ved fordøren. Men hvert forår er kommet - og gået - uden planter! Men nu står de der, de fine stedmoderblomster. Og hver gang jeg går op ad trappen, minder de mig om, at nu har jeg taget valget og magten igen.
En anden ting, som vi også har udskudt i umindelige tider - er en plante til Luna Marie. Da vi fik Karoline, plantede vi et japansk kirsebærtræ i haven til minde om hende. Da Luna Marie kom til verden, var tankerne de samme. Men som med planten på trappen gik tiden, og jeg har haft kronisk dårlig samvittighed over det. Men i lørdags fik vi taget os sammen, og nu står et lille magnolietræ i haven og venter på at komme til at blomstre - så jeg kan få vist billeder af det!
Weekenden har været ualmindelig skøn. Med masser af udetid og tid med familien. Nu kalder hverdagen og opgaven igen, og jeg tæller dage til den 14. maj, hvor opgaven skal afleveres. Jeg glæder mig til at kunne hækle uden dårlig samvittighed og til at være i haven uden at tænke på analyse og fodnoter. Hvad glæder du dig til?







8 kommentarer:

  1. Hvor er det skønt at hører, at du nu har taget magten over tiden. Jeg tror de fleste af os kender det der med ikke at have timer nok i døgnet til at gøre de ting vi gerne vil og som vi regner med at der bliver forventet af os... Men kan godt følge din tankegang, og fedt at du nu føler dig overpå.
    Skøn ide´ med et træ til pigerne :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en fantastisk følelse, og jeg har savnet den de sidste tre år. Så det er armene over hovedet, selvom jeg knokler med opgave.

      Slet
  2. Bliver helt rørt over dit indlæg, hvor er det dejligt at høre Anna. En virkelig smuk tanke at pigerne har et træ, det er jeg vild med. Hvis du en dag har brug for ekstra hænder i haven så siger du bare til, jeg elsker haveliv og har kun selv begrænset udeplads :-) - men så skal der også være pæretærte ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Marie. Det er faktisk også lidt rørende selv at være med til, for jeg føler mig næsten som genfødt. YEAH!

      Jeg serverer gerne pæretærte, mens du graver løs i haven:-D

      Slet
  3. Så fedt Anna. Genkender præcis det du skriver, fedt at du kan mærke at det vender nu!
    Og sikke en fin ide med et træ til hver skønne pige
    Rigtig god dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er rigtig glad for træerne. Og de er selvfølgelig valgt i tøsefarver, så de rigtigt minder mig om pigerne:-)

      Slet
  4. Total dejligt at det er ved at vende!
    Jeg hepper på dig ;-)

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...