torsdag den 23. maj 2013

Løb løb løb.... om at finde motivationen

Foto: Colourbox
Billedet er lån her


Som jeg før har skrevet, har jeg flere gange forsøgt at komme i gang med løberiet. Efter en lang dag bag skærmen og en masse praktiske fornøjelser derhjemme har jeg brug for at komme ud og få pustet alle tankerne væk.

Men jeg synes, at det er svært at finde motivationen og komme op af sofaen og komme afsted. Der er altid alt for mange gode undskyldinger for, at jeg i stedet for at finde løbeskoene frem daler ned i sofaen.

For et par uger siden startede jeg op igen - nu med en løbeapp på telefonen, som jeg var sikker på, skulle finde min motivation og hjælpe mig med at komme afsted. Jeg var afsted 4 gange og nød det, og så...... gik det galt igen. Jeg har tusind undskyldinger, manglende lyst og meget mere lyst til at strikke, sy og hækle!

WHAT TO DO???? Jeg vil i gang med noget motion, og løb passer fremragende til vores hverdag, OG ikke mindst så kan jeg godt lide det, når jeg først kommer afsted. Jeg har prøvet forskellige løbeprogrammer for at se, om det kunne hjælpe mig. Og det hjælper mig da også til at starte. Men når de første uger er gået, går jeg mere i stedet for at løbe....

Hvad gør I for at opretholde motivationen? Udlover dusør? Opgiver?

11 kommentarer:

  1. Her er der heller ingen motivation ! Løb i vinters op til 7 km, men så gik det galt og nu er formen helt i bund. Ikke engang det gode vejr kan give mig lysten ;( så har ingen gode råd desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu dejligt, at det ikke kun er mig, som mangler motivationen:-)

      Slet
  2. Jeg har faktisk bevaret motivationen hvad løb angår. Prøv at fokuser på, det gode ved at have været af sted. Husk at selvom det kan være træls at komme ud i regn og slud, er det skide fedt når man har gennemført. Sæt dig nye mål. Hvis det kan hjælpe på motivationen.
    Spørg dig selv hvorfor du har mere lyst til at strikke og sy. Hvad giver det dig?
    Jeg kan sagtens finde på undskylninger - men er nået dertil at jeg kan hører nogle af dem er virkelig dårlige. Så tænker jeg på alle de fede ting jeg faktisk for af at løbe. Og nu vil jeg over de 10 km i år. "A goal is a dream with a deadline".

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for et motiverende indlæg! Sikket frisk pust. Jeg synes bare, at det er svært st få koordineret løbeturene. Jeg når sjældent at komme afsted om eftermiddagen, og om aftenen skal jeg så vente et par timer, før maden er fordampet.

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Jeg har fundet en løbeplan på nettet, hvor der står hvilke dage, jeg skal afsted og hvor langt jeg skal løbe. Den har jeg hægt op på køleskabet, og så kan jeg sætte flueben ud for hver gang, jeg har været ude og løbe. Det er ren motivation i sig selv at kunne sætte de flueben, og så ser det jo ikke så pænt ud, hvis jeg ikke kommer afsted. På den måde er løbeplanen ikke til at diskutere med, og derfor har jeg faktisk været ude og løbe 3 gange om ugen de sidste 2 måneder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du bare sej! Det må jeg vist prøve, når det har virket så godt for dig! Tak for tippet:-)

      Slet
  5. Jeg GIDER ikke at løbe - har forsøgt at starte op flere gange, men jeg har på ingen måde lyst til det og synes også det er frygteligt, når jeg er i gang. Lige nu kan vi ikke få det til at hænge sammen tidsmæssigt at jeg skal gå til et eller andet sport, så løb var jo ellers optimalt, da det kan gøres på alle tidspunkter af døgnet, men selvom motion er sundt gider jeg altså ikke at tvinge mig selv til noget jeg mere eller mindre hader:-) Så ingen tips til motivation her fra.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan faktisk godt lide det, når jeg er kommet afsted. Det sker bare Lt for sjældent.....

      Slet
  6. Jeg er ikke den store fan af selve det at løbe, men nyder den følelse det giver mig når jeg får det gjort alligevel.

    For mig virker det virkelig godt at løbe på nogen helt faste tidspunkter - jeg løber tirsdag, torsdag og søndag, alle dage inden morgenmaden. I starten var det træls, men fordi tidspunkterne er så faste er det efterhånden blevet en vane.
    Desuden synes jeg, det hjælper rigtig godt at løbe sammen med nogen, i hvert fald indtil det bliver en vane. På den måde er det ikke kun dig selv du skal finde på undskyldninger til, og det hjalp mig meget at vide, at der står nogen og venter på dig.

    Og så er det måske lidt en selvfølge, men ordentligt grej gør altså en kæmpe forskel. Selv har jeg et rigtig lækkert løbesæt, men det er et vintersæt, og det lider jeg meget under nu, hvor det efterhånden er ret varmt, også tidligt om morgenen.

    SvarSlet
  7. Efter at have løbet i rigtigt mange år, var min motivation også nedadgående. Jeg kontaktede derfor en personlig løbetræner. Han er også psykolog og stillede nogle spørgsmål og sagde så "du har brug for et mål". Så jeg satte mig det mål, at jeg ville løbe 5km på 20 minutter. Der efter lagde han en plan for at jeg kunne komme til det. Det har alt i alt fungeret super godt. Inden vi gik i gang, sagde han "du skal have et pulsur. Hvis du ikke er seriøs nok til at købe det, så er du heller ikke seriøs nok til at gennemføre". Og så var der jo ingen vej udenom at købe sådan et. Jeg kan varmt anbefale både ham og det koncept at få sig en personlig træner (det er i øvrigt ikke dyrt, når man ser på, hvad alternativet er: At starte på 10 ting og ikke gennemføre noget af det).
    Min træner kan I fange på http://www.trainingkickstarter.com

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...