Hvem har sprængt en bombe?

Vores hus er raseret. Der er ting og tøj og sutteflasker og fastelavnskostumer og reklamer og gaver og alting udover det hele! Gisp!
Vi har tilbragt nogle dage i Thy og kom hjem i går aftes. Der var der mørkt, og man kunne ikke se, hvor slemt det var. Men det kan man bestemt nu, og når nu begge børn sover, burde man virkeligt gå i krig med oprydningen. Man burde......

Lykken er....

....når gæsterne går hjem inden kl. 21!
Så ved man, at man er blevet rigtig spædbarnsforældre! Allerede kl. 19.30 kunne jeg mærke de første sniggab komme snigende (mærkværdigt nok!), og en halv time senere måtte jeg kapitulere og komme med et rigtig morgab på en "jeg har ikke sovet ordentligt i snart 2 måneder, hvilket man sagtens kan mærke på den måde jeg taler usammenhængende på"måde. Men heldigvis var de ganske forståeligt - uden at sige noget, som kunne såre den hormonelt udfordrede mor, selvfølgelig.

Men så er det godt, at babyen trods alt er så kær, at vi næsten er sikre på, at vi beholder hende;-)

For 5.700,- kunne man.....

.... købe 3 Eames stole til mit spisebord

...... eller endeligt få indrammet min nye plakat "1025 farben"

..... eller måske købe en søster til Mr. Montana, som nu pryder min stue

.... eller leje et skønt lille sommerhus på Fanø

Men det ender nok med, at vi lader fornuften råde og lade de skønne skattepenge sive i den uendelige pengestrøm til Totalkredit.....!

Lorte fugle!

Det var der ikke nogen, som der havde fortalt mig! At når foråret nærmede sig, skulle man græmme sig over de skarnsfugle, som tillader sig at gå i babyalarmen, når Luna Marie ligger ude og sover. Så skal man tækkes med at være herinde og høre på de møg fugle, som bare minder mig om, at lige om snart kan jeg gå ude i haven i bare en varm trøje, se hvordan alting springer ud, planlægge køkkenhavens traktement og vide, at det ikke varer længe, før vi skal grille, drikke rødvin og bare nyde livet udenfor! Altså!
Men det er på vej; foråret! Der er bare næsten ingen tvivl mere. Bare fornemmelsen af, at frosten ikke bed i kinderne, da jeg steg ud af bilen for at aflevere Karoline i børnehave. Og de to søde børnehavepiger, som jeg mødte på vej ud, som ikke længere var gemt under vinterjakker, men i stedet iklædt de noget mindre-rumagtige jakker.
Så er det sgu svært at være ordentlig tvær!

Det kribler...

.... og næsten krabler i mine hænder. For jeg har lyst til at lave noget, gøre noget, ordne noget! Min hjerne har ligget i hi de seneste uger uden lyst eller vilje eller overskud for den sags skyld til at lave andet end det mest nødvendige. Og inden da var jeg så optaget af den skønne baby, som havde indtaget mit sfære.

Men nu, mine damer og herrer, er jeg bare ved at brænde sammen, hvis jeg ikke snart får lavet noget kreativt eller aktivt bare.

Første ting er en bogkasse til Luna Maries værelse. Den skal males orange, og så satser jeg på, at det her papir fra Amio vil passe perfekt indeni. Det er bare så fint og så spraglet og så fuldt af liv. Og liv, det trænger vi til lige nu.