torsdag den 26. maj 2011

Store beslutninger (eller muligvis for lidt indhold i livet?)

Jeg grubler! Muligvis ikke over de største grublerier, men små har vel også ret?

Først og fremmest: Frugtpose eller ikke frugtpose? I Karolines børnehave stopper frugtordningen her pr. 31. maj, og jeg kan ikke regne ud, om jeg skal i gang med at lede efter en frugtpose, eller om det er komplet overkill. Faktisk kan jeg slet ikke regne ud, hvad man gør med frugten? Ligger den i garderoben eller i køleskabet? Hvad hvis man har en bolle med ost med - hvor ligger den?

Og så er jeg i hårkrise! I april vovede jeg mig til at lave en lidt vildere klipning, hvor håret er i forskellige etager i siderne - altså i den ene side er det kort og i den anden noget længere. Men det fungerer bare slet slet slet ikke! Så jeg grubler over mit næste træk, når jeg skal til frisør om halvanden uge (hvem tror måske, at jeg glæder mig til 2 timers damebladslæsning kombineret med lækker the og masser af sladder?). Men tør jeg driste mig ud i en hel kort frisure? Eller skal jeg igen have det lidt længere? Det er svært at være mig;-)

onsdag den 25. maj 2011

Den helt rigtige mavefornemmelse!

Aaaaah! Ovenpå en morgen, som bare var alt andet end idylisk (mumler noget om en fortravlet, stresset, svedende, snerrende underskudsmor) er det bare skønt med skønt på at sidde her i det stille hus med 2 sovende børn, en forspist hund, en mand som ikke er hjemme (fordi han tror, at han kan ramme et rådyr?!?!?!) og bare vide, at det har været en GOD dag!

Luna Marie og jeg besøgte sundhedsplejersken i dag. Jeg var som sædvanligt ret sikker på, at udover at babyen sikkert ikke havde taget et gram på, så ville hun også efterfølgende tage navneforandring til Sinke Puma, fordi hun hverken magter at ligge på maven, rulle eller gå - og pigebarnet er jo 4 måneder forstås! Men altså, sundhedsplejersken delte ikke ligefrem min bekymring, for barnet er både tyk, lang og dygtig til at ligge på maven! Sikke en mavepuster at få - på den fede måde altså! Jeg har bare gået og set irriterende glad ud resten af dagen og følt, at det her mor-noget det er da overhovedet ikke så svært!! Og resten af dagen har bare været hyggelig og bestået af 1 stk. snakkende 3-årig (hvor mange ord kan der være inde i det lille bitte hoved), en baby som har ligget og trommet sig selv på maven og set ganske veltilfreds ud og så en mail fra søde Anne om, at hun gerne vil lave endnu en skøn kreation til Karoline.

Og nu har jeg huset for mig selv, kaffe i kruset, cookies i maven og Greys i fjernsynet. Så kan man næsten ikke finde noget at være gnaven over - næsten!

mandag den 23. maj 2011

Skønne skønne weekend!

Hjemvendt efter en dejlig weekend i det nordjyske - og hjem til et hus med solvarme - dejligt!
Alle tøserne nød dagene og mændene vist det samme.....





lørdag den 21. maj 2011

Vi' på vej'n igen!

Morten skal installere solvarme herhjemme i denne weekend, og jeg M.A.G.T.E.R ikke at være herhjemme og høre om rør og sol og mandehørm. Så tøserne (og hunden selvføligelig) har pakket vores grej sammen og drager i eksil hos Mormor i Thy, mens Bedstefar drager den modsatte vej og hjælper Morten. Skønt med en hel masse tøsehygge!

fredag den 20. maj 2011

Jeg laver om....

.... eller forsøger ihvertfald på det her på bloggen. Det går ikke så fantastisk! Men altså - bær over med mig!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...