Bag lås og slå....

Ja, det var sådan set ikke helt sådan, at jeg havde regnet med, at vi skulle bruge Mortens barsel. Men faktum er, at Luna Marie og jeg er indlagt i isolation, fordi de mistænker hende for at have stafylikokker. ØV! Det er hårdt, at ens baby er syg, og det er ret hårdt at være spærret inde på en lille bitte stue. Men heldigvis er der de sødeste sygeplejersker, som passer os op.

Fantastiske fredag!

Det er nu ikke så ringe endda! Manden har barsel, solen skinner, og der er rødvin i glasset og kage parat. Så bliver det sådan set næsten ikke bedre.....

Baby-lykke

I går aftes kl. sent blev jeg tante igen. Eller næsten næsten tante, for det er egentligt min veninde, som fødte, så helt tante er jeg nok ikke. Men ihvertfald fødte hun en lille dreng, som gør hendes store dreng til storebror. Og jeg er helt ør i hele kroppen, fordi jeg er så glad for, at det er overstået.
Og samtidig sender det bare alle minderne tilbage til januar, hvor lille Luna Marie så dagens lys. Jeg FATTER IKKE, at der allerede er gået snart 5 måneder, og at min lille bitte baby nu snart skal have grød og alt muligt. Tiden er bare gået SÅ stærkt, og jeg kan godt blive en anelse grådlabil over, at min sidste baby vokser så hurtigt. Se nu bare her - her er Luna Marie som lille bitte og kun nogle få timer gammel:

Ja ja - muligvis ligner hun en tjetjensk mavedanserinde, men kær er hun da alligevel - og lille!

Og nu er hun stor og tyk og trivelig - og trommer veltilfreds på maven, så hun ligner en bedre bagermester Jensen:

Jeg glæææææææder mig til at skulle inhalere den lille ny verdensborger og ønske verdens sødeste dame tillykke med titlen 'Mor til 2' - for så bliver det ikke meget bedre

På væggene

- hænger der ofte ting! Men hjemme i min stue er mine vægge desværre stadig tomme og bare. Og det er egenligt ikke fordi, at vi mangler noget at hænge op på dem. Faktisk har vi begge plakater klar, mens rammerne bare liiiige mangler lidt (at den ene plakat slet ikke pt. har nogen ramme, og at Morten først skal bytte den er en helt anden sag.....). Men tiden løber, og 1.000 projekter kommer foran i køen, underligt nok.

Men nu har vi heldigvis fået sat en wallie op i vores gennemgangsrum aka kontor, og resultatet ser således ud:

Oh happy day.......eller noget?!?!

Kender I det? Sådan en dag, hvor alting bare spænder ben for en? Sådan en dag var dagen i går og til dels dagen i dag? Det har bare været problem på problem på problem på problem på problem, og jeg har mere end en gang haft lyst til at lave en Maude og bare lade skuden synke, smide mig under dynen og bare lade næsetippen stikke frem.

Men så var det, at jeg kom til at tænke på de her (med dobbelthager og det hele):

Og så tænkte jeg - nej fandeme nej! Måske bliver det næste stykke tid op ad bakke, måske skal vi bruge resten af 2011 på at finde vores ben at stå på, måske bliver sommeren ikke helt sådan som vi troede og forventede. Men helt ærligt - hvor slemt kan det være? For vi har jo hinanden - vi er jordens sejeste firkløvere (faktisk fem, men man kan jo ikke få et femkløver, så Fimpe må stå lidt i skyggen denne gang - eller også skal man se ham som creme de la creme?). Vi kan alting, når bare vi har hinanden. Jeg har jordens bedste mand, som forstår mig, griner med og af mig, elsker mig og lader mig være den, jeg er. Jeg har to fantastiske piger; sunde og raske, skønne og fulde af liv. Jeg har universets skæggeste hund med Maude-tendenser, hypokondri og en lidt for tyk bagende.

Så helt ærligt - bare kom an, verden. Jeg kan klare det hele - og lidt til!