En stjerne er steget til vejrs

Fredag forlod Fimpe min verden og fandt sin plads i hundehimlen. Så weekenden har været tårevædet og fuld af gode minder om min bedste ven gennem 7 år.

Fimpe gav os alt det, man kan drømme om med en hund. Han var altid med, altid ved min side og altid til at stole på.

Savner...

.... en blød pote, som sniger sig vej ind under dynen om natten
..... gøende jublen, når turen går til vandet
..... et hoved på skrå, når man snakker til ham
..... den luntende gang gennem huset
..... tiggen, når en dåse hakkede tomater bliver åbnet (han troede, at det var cocktailpølser hver gang)
.... skraben på havedøren for 20. gang på en aften, når han gerne ville ind eller ud
..... at give ham et kys lige på det allerblødeste sted mellem øjnene

Det har været 7 fantastiske år med en helt fantastisk hund, og jeg er stadig lidt i chok over, at han ikke kommer tilbage. Jeg sidder tilbage med en tomhed, som er helt ubeskrivelig. Karoline spurgte i går "hvornår skal vi have en ny hund?", og det var rædselsfuldt at sige, at det skal vi ikke. For vi har 2 små børn og ikke overskuddet til at byde en ny hund velkommen i vores liv. Fimpe fyldte meget - nok også for meget - og jeg kender mig selv nok til at vide, at en ny hund ville få lige så meget opmærksomhed. Men så takker jeg for, at det var netop os, som fik lov til at få Fimpe, selvom 7 år slet slet slet ikke var nok.Og giver mig selv et kram og husker på, at en skønne dag ses vi igen.

Tættere på de 40

1 år nærmere voksenlivet. Alt det fede. Friheden. Råderummet. Tror jeg!

Mine kollger og venner synes, at jeg er rablende fjollet, når jeg siger, at jeg glæder mig til at blive 40. Men altså det gør jeg virkeligt! Jeg er sikker på, at 40'erne bliver årtiet, hvor det hele kommer til at gå op i en højere enhed - eller ihvertfald med mindre stress og mere overskud end 30'erne. Jeg har en (muligvis lettere naiv) tro på, at man som 40 årig genfinder noget mere tid og 'frihed', når nu børnene bliver større. Men samtidig har man stadig mange år tilbage i livet til at lade sig selv føre ad en anden vej. Så jeg glæder mig til at runde det næste hjørne.

Og i går var et trin på vejen - den årlige tilbagevendende aftale; min fødselsdag! En dejlige rolig fødselsdag med morgenfødselsdagssangsvækning og gaver, kolleger som havde sørget for, at mit kontor var pyntet op og en smule fejring med den nærmeste familie.

Også gaverne var lige som ønsket. Men den aller aller bedste var nu fra Karoline. Det fineste perlearmbånd i de fineste farver. Det var lige så hun dirrede, da jeg skulle åbne den, og stoltheden lyste ud af hende, da hun så, at armbåndet var på her til morgen. Jeg havde ikke troet det, men jeg elsker lave-gaver og ville ikke bytte dem for noget. Tanken om, at hun har lavet den til netop mig varmer så uendeligt højt.

Og nu er der kun 9 år igen......

Forberedelser til en særlig dag

Det er fødselsdagstid her i huset - min for at være helt nøjagtig. Når klokken slår 12, får jeg et par rynker mere og endnu et lys skal sættes i lagkagen. 

Det er sært med fødselsdage. Som barn er de det vigtigste i hele verden, men som voksen nedgraderes betydningen lidt. Jo jo, det er rart at få gaver og se sine kære. Men så er det heller ikke større. Ihvertfald ikke for mig. Men med børn i huset er det ikke tilgiveligt at springe fejringen over. Og jeg elsker at lære mine børn om skønne traditioner. Om flag og gaver, om lagkage og sukker, om at fejre! Så jeg har stået lidt på hovedet her i eftermiddag og gjort klar til i morgen. Men for første gang i mange år har jeg lovet mig selv (eller også er det den bedre halvdel, som har beordret det), at jeg ikke stresser eller overordner. Så jeg startede med klargøringen med at:

Hav en dejlig aften!

Bedstefars bondegård

Enhver sommerferie er ensbetydende med bondegårdsferie i det nordvestjyske. Mormor og bedstefar bor på en gård, og det er ren magi for ungerne - og for os! Der er masser af plads og masser af tid og masser af oplevelser. Luna Marie kastede sin kærlighed på drivhuset, trækvognen, køer og katte. Og Karoline - ja, hun var jo bare lykkelig for at have sine bedsteforældre i hælene. Vejret var, som det har været hele sommeren - ikke ikke at regne med. Men heldigvis sluttede ferien med nogle fantastiske sommerdage, hvor vi tilbragte tiden i haven, ved Limfjorden og nåede også en solnedgang ved Vesterhavet, som det jo hører sig til.

Nu banker hverdagen så på, men heldigvis er der ikke længe til, at vi drager med sydlige himmelstrøg - hvis jeg da vel og mærke tør flyve.......

Solst(r)ik

Ferien er ved at nå til ende, men vi har været så heldige at slutte af med sommermanerer; nemlig med gode mængder sol! Så hver en stund er blevet tilbragt i solen, hvor det nyeste strikkeprojekt er søsat. Jeg mangler i høj grad erfaring med at strikke, så jeg er startet op på et sjal bare i retstrik. Dejligt nemt og et super begynderprojekt.



Nyder I også solen?