Sig pænt goddag til min gode ven

Min helt egne meget gamle og lige nu lettere støvede overlocker! Men altså - det er min!!!

I søndags sad jeg sammen med kreaklubben og snakkede overlockere og beklagede mig en lille smule over, at jeg ikke syntes, at jeg havde 6.000,- at bruge på en overlocker, når jeg egentligt ikke helt ved, om jeg nogensinde vil få den brugt.

Pludseligt siger Christina ud af det blå, at hun har fået tilbudt at overtage en ældre  overlocker gratis, og da hun ikke manglede en, måtte jeg gerne få den. Så generøst et tilbud kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, og i går hentede jeg så vidunderet hjem. Og satte det. Og gjorde ikke mere, for det ser ret svært ud, og jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg tænker, at maskinen trænger til lidt kærlighed og rengøring. Men jeg er lidt blank på, hvordan jeg skal gribe det an. Har I gode ideer? Jeg har fundet brugsanvisningen på nettet, og manden min får opgaven i at tråde maskinen første gang.

Og så mangler jeg ideer til, hvad mit første overlock-projekt skal være? Hvad er nemt at gå i gang med, og hvordan får jeg lettest en succesoplevelse?

Men lige meget hvad er jeg bare SÅ glad for maskinen og for, at Christina tænkte på mig. Jeg glæder mig til at kunne sy alle de sjove ting, og forhåbentligt får jeg meget fornøjelse ud af både overlockeren og symaskinen. Eneste problem er, at pigerne rent faktisk ikke mangler tøj:-)

Opladet

Det er lige nøjagtigt, hvad jeg er! For hele weekenden har jeg tilbragt sammen med verdens bedste kreaklub - nemlig Gitte, Marianne, Christina, Anne-Sofie, Tanja, Marie og Marianne.

Det er 2. gang, at vi har tilbragt weekenden i et sommerhus i Følle, og ligesom første gang var det bare ren opladning og hygge. Der er blevet syet, strikket, hæklet og hygget, og jeg sidder med den allerbedste fornemmelse i maven - de damer gør mit liv lige en tand bedre!

For mit eget vedkommende fik jeg prøvet kræfter med Kathrines opskrift på de hæklede huse til grydelapper. Det voldte mig lidt kvaler at lave Boble stitch'ene, men når man er sammen med en flok kreadamer, er det jo ikke noget problem, så Christna fik mig hurtigt på rette spor. Og da grydelapperne var færdige, kunne det lige blive tid til en enkelt elastik også med Boble stitch. Dog tror jeg, at resultatet ville være blevet bedre med enkelt garn, men det må afprøves på et andet tidspunkt.

Lørdag aften tilbragte jeg sammen med mit garn og et forsøg på at lave en hæklet kogle herfra. Opskriften voldte mig lidt problemer, selvom jeg før har hæklet krokodilleskæl. Men efter at have accepteret at jeg vist bare må sjusse mig til fastmaskerne, blev resultatet faktisk ret fint, og mon ikke at der kommer lidt flere kogler i løbet af julemåneden? Fine er de ihverfald!

Hemmeligheder blev det også til, så de bliver først vist lidt senere:-)

Men det var en fabelagtig weekend med de mest fabelagtige damer i verden, og jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal mødes!

Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder - kig evt. på instagram under #kreaklubbensweekendtur

Kufferten er klar



Billedet er lånt her

Næsten ihvertfald! I morgen eftermiddag drager jeg endnu en gang på weekendtur med verdens bedste kreaklub. Da klubben startede i februar 2012, havde jeg aldrig forestillet mig, hvad den ville bringe med sig. Men jeg har fået 7 fantastiske damer ind i mit liv, som hver især giver mig så utroligt meget, og det er jeg enormt taknemmelig for. De inspirerer mig til det kreative, udfordrer mig til at prøve nye ting, giver modspil i diskussioner og ikke mindst giver de en kæmpe glæde! Så det er med sommerfugle i maven, at jeg pakker det sidste ned, for 3 dage i selskab med dem kan kun blive godt!

Kufferten er også pakket med garn, hæklenåle, strikkepinde og masser af opskrifter. Symaskinen lader jeg blive hjemme denne gang, for jeg trænger vist mest til at sidde i en sofa hele weekenden. En effektiv pencilinkur har skudt mig lidt tilbage, men jeg er sikker på, at weekenden giver mig ekstra energi. Hvor meget jeg kan vise bagefter, er lidt uvist, for jeg håber på at kunne nå at lave en masse julegaver!

Hvad skal I bruge weekenden på?

Kan man strikke med den?

Det var min allerførste tanke, da jeg fik muligheden for at teste denne lille solcellelampe, Little Sun. For jeg - og sikkert alle jer, som læser med ude i blogland, er blevet så vant til bare at tænde for lyset og gerne mere lys, når vi har brug for det. Jeg indrømmer, at jeg sådan set ikke har brugt ret meget tid på at tænke over, hvor priviligeret det er. Og når jeg kigger omkring mig, mens jeg skriver indlægget, er lyset tændt i stuen, køkkenet, gangen og Karolines værelse - vel og mærke uden at vi er i rummene! Det er tankevækkende, at vi glemmer at sætte pris på noget, som er en luksus i andre verdensdele.

Så selvfølgelig sagde jeg ja, da jeg fik muligheden for at teste denne solcellelampe. Lampen er udviklet af de to danskere, Frederik Ottesen og Olafur Eliasson, og et samarbejde mellem EnergiNord og den ugandiske græsrodsbevægelse, JEEP,  sælger lamperne til familier i Uganda til en pris, hvor familierne kan være med. Det er familier, som hidtil har været nødsaget til at bruge brandfarlige petroleumslamper. Men med disse nye solcellelamper, som i opladet tilstand, kan lyse i op til fem timer, kan den ugandiske befolkning nu få lettere mulighed for at udnytte tiden, når solen er gået ned - til bl.a. håndarbejde, og det er noget, som jeg i den grad forstår mig på!

Så i går aftes satte jeg mig for at prøve. Lampen blev stablet op i sofaen, så lyset blev rettet direkte mod mig og garnet, og ja, det kan man faktisk godt! Altså strikke med den, og dagen derpå i dagslys ser resultatet fint ud - jeg har tilogmed ikke mistet en maske, hvilket i høj grad får mig til at nikke anerkendende til lampen. Pigerne herhjemme har også forelsket sig i den fine blomst, og det har givet god anledning til at snakke med især Karoline om forskellene i verden og om, hvilke muligheder vi har i forhold til andre.

Selvom jeg her til aften igen har tændt for lyset, så er jeg sikker på, at lampen bliver brugt igen og igen herhjemme. Særligt til sommer,  når vi igen skal ud i CampingDanmark, er jeg sikker på, at lampen kommer til sin ret. Og indtil da vil jeg bruge den og lige sende en tanke til Uganda og ikke mindst til EnergiNord for at søsætte lampen - dét er god stil! Skulle du selv få lyst til at købe en lampe, kan du gøre det lige her - hvor du for en lampes pris faktisk får 2, hvor den ene dog bliver sendt til Uganda. Og dét er også god stil:-)

Indlægget her er sponseret, men ord og holdninger er helt mine egne:-)

Strikketid

Livet med 2 mindre børn er ikke altid stressfrit. Der skal ordnes og køres og hjælpes og trøstes og elskes og bare være sammen. Nogle gange føles det lidt som om, at livet kører stærkere, end vi kan nå at løbe med.

Men når det sker, så griber jeg som oftest strikkepindene - bare lige i ti minutter og finder fred i hovedet. Det er SÅ givende for mig, og som Christina skriver, så kan et par enkelte omgange afværge en sammenbrændt mor.

Symaskinen kræver stadig min absolutte tålmodighed og præcision, så når jeg skal slappe af, er det pindene, jeg griber. Her i weekenden var det dog ikke så afslappende, da det gik op for mig - vel og mærke efter at have strikket et halvt ærme - at indtagningerne ikke passede mig. Men med min mor ved siden af fik vi pillet op og gjort klar, og nu er jeg på rette spor igen - med mit elskede strikketøj.