torsdag den 30. juni 2011

Ta-daaaaaaaaaaaaaaaaa!

Nå ja, muligvis mit ta-da indlæg ikke bliver helt, som jeg troede sidste torsdag. Men lidt har også ret, ikke?

Den sorte amagerhylde er nu slet ikke sort mere, men istedet blågrønish. Jeg er rigtig glad for resultatet og synes, at det bryder noget af alt det tøsede på værelset.



Og så fik jeg hæklet de første 30 baner på det runde tæppe. Indrømmet, det holdt hårdt, men jeg ville bare lykkes med mere end 1 ting. I går aftes sad jeg godt nok og bandede det meget langt væk, da jeg opdagede en fejl, som gjorde, at jeg måtte trevle rigtig meget op. Men men men - med stædighed kommer man langt, og jeg er lidt stolt over, at jeg nu kan vise jer tæppet:



Kommoden og hækken lever sit eget liv, men Morten har ud af det blå sagt, at han ordner hækken - fantastisk! Kommoden kommer vist med på næste uges to-do, og så bliver jeg ligesom nødt til at få gjort noget ved det! Citronmelissen hænger til tørre i kælderen, men billeder må I tænkte jer til - så spændende er det jo sådan set heller ikke.

Jeg har funderet lidt over det her to-do ta-da noget. Altså, om det var godt eller skidt for mig. Om jeg fik noget ud af det, eller egentligt bare blev stresset? Og så var det, at jeg kom frem til, at det nok vil være sært at stresse over at vise ting på en blok, som ret få folk kender til. Og at jeg jo faktisk synes, at det er SUPER hyggeligt og lidt skægt at skulle stå til regning, om ikke andet så for mig selv. Så jeg fortsætter ufortrødent i næste uge - dog muligvis med et lidt mindre ambitionsniveau!

4 kommentarer:

  1. Tillykke med det du har nået og det ser FEDT ud. Den amagerhylde er bare en verden til forskel mega flot.

    Jeg synes du skal klappe dig selv på skulderen over det der nu er streget (plus din aftale med manden) - det er da fedt. Konceptet er absolut ikke ment som en stressfaktor, så dejligt du har lyst til at klø på næste uge også :-)

    SvarSlet
  2. Synes den er blevet rigtig fin din amagerhylde!

    SvarSlet
  3. Tak! Jeg er også rigtig glad for den - og for farven. Har på fornemmelsen, at der dukker flere ting op herhjemme i den farve.

    SvarSlet
  4. Rigtig fin hylde, og det tæppe der bliver virkelig fint er jeg sikker på. Godt kæmpet

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...