Min fridag blev udfyldt af en syg Mindstling, en overgearet 3 årig og et lægebesøg, som ikke viste noget som helst.
Lidt blev det dog alligevel til, mens der blev sovet og set Rosa (igen igen). Og jeg kan mærke, at hjernen er ved at gå over på jule-mode, så jeg har leget med masking tape og papir og lavet en prototype på årets julekort. Nu skal der så fintænkes og bestilles mere papir, så figurerne kan blive større, og jeg har allerede en elg i tankerne.
Og så blev årets (tror jeg nok) julebillede taget. Ja ja, der er vist flere medlæsere herinde, som kan få glæden af at modtage billede senere på året. Men så må I lukke øjnene, blev der sagt! Dog kan jeg ikke helt finde ud af, om det er dét, om det skal være mere 'skævt' eller mere 'rent'. HJÆÆÆÆÆÆLP!
Om lidt vil jeg endnu en gang dratte ned i sofaen - dog med et nyt projekt. Jeg er kørt lidt død i min madhækling, så jeg har indkøbt garn til at kunne hækle en af Sys Fredens opskrifter på en hue. Jeg glæder mig til at få noget til at varme ørene med.
torsdag den 17. november 2011
tirsdag den 15. november 2011
Klar - parat - julekort
Jeg har været på juleindkøb i dag - næsten! Jeg har ihvertfald været ude og investere i masking tape, og nu skal der laves julekortsprototype. Først skal Luna Marie dog lige blive frisk - hun kom hjem fra dagpleje med 39,5 i feber *suk* Hvornår var det lige, at vinteren var slut?!?!
mandag den 14. november 2011
Det' en ommer!
Vi var i skoven i går. Med det formål at få taget årets julekort-billede. Det gik.......... ikke helt efter planen. Døm selv:
Så nu grubler jeg lidt over, om det overhovedet er muligt at få dem til at se normale ud på samme tid....!
søndag den 13. november 2011
Til mit kontor
En af de gode ting ved at starte på arbejde igen er helt klart at skulle indrette et nyt kontor. Mens jeg har været på barsel, har mine ting været pakket væk. Men i morgen får jeg mit nye kontor, og så skal der indrettes. Kontorene på min arbejdsplads er ikke speciel hyggelige, men med en masse nips og personlige ting kan jeg sagtens få det til at emme af mig.
Så derfor har jeg hæklet fyrfadslysestager med hjælp fra en DIY herfra.
Jeg glæder mig (næsten!) til at arbejde længe torsdag eftermiddag og se mørket falde på og se lysene komme til sin ret.
Og nu vil jeg lade mig selv falde tilbage i sofaen og nyde resten af en dejlig weekend, hvor verdens sødeste niece udbrød 'ælsa mosser', og så bliver det jo ikke bedre........
Så derfor har jeg hæklet fyrfadslysestager med hjælp fra en DIY herfra.
Jeg glæder mig (næsten!) til at arbejde længe torsdag eftermiddag og se mørket falde på og se lysene komme til sin ret.
Og nu vil jeg lade mig selv falde tilbage i sofaen og nyde resten af en dejlig weekend, hvor verdens sødeste niece udbrød 'ælsa mosser', og så bliver det jo ikke bedre........
torsdag den 10. november 2011
Jeg tog en beslutning
en svær en af slagsen!
Efter min barsel har jeg fået et tilbud om at starte i en ny stilling på min arbejdsplads. En meget udviklende stilling med øget ansvar og større arbejdsområde. Og jeg sagde ja. Men da jeg kørte hjem fra arbejde sidste tirsdag, kunne jeg mærke, at det var helt forkert. Og det kunne jeg også onsdag eftermidag. Fredag lagde jeg kortene på bordet og takkede nej. Eller det er lidt forkert, jeg hylede nej! Jeg var så ked af at skuffe min ledelse, min tætteste kollega og mig selv.
Men det var det rigtige at gøre. Jeg er bange for, at jobbet kunne have kostet mig alt det, som jeg har brugt de sidste måneder på at oparbejde igen efter fødslen. Og lige med ét var det bare klart for mig, at det ikke er det værd. At jeg har 3 derhjemme, som regner med mig. Som tror på mig, og som har brug for mig.
Heldigvis var ledelsen og kollegaen mere end forstående. De har givet mig en enorm opbakning og tiltro, og jeg er dem dybt taknemmelig. Jeg er stadig lidt vred på mig selv over, at jeg ikke så det komme. At jeg ikke fik mærket ordentligt efter, før jeg sagde ja. Men samtidig klapper jeg mig selv på skulderen over, at jeg fik sagt fra. Og er det en 'armene over hovedet'-fornemmelse at være glad for at tage på arbejde.
Efter min barsel har jeg fået et tilbud om at starte i en ny stilling på min arbejdsplads. En meget udviklende stilling med øget ansvar og større arbejdsområde. Og jeg sagde ja. Men da jeg kørte hjem fra arbejde sidste tirsdag, kunne jeg mærke, at det var helt forkert. Og det kunne jeg også onsdag eftermidag. Fredag lagde jeg kortene på bordet og takkede nej. Eller det er lidt forkert, jeg hylede nej! Jeg var så ked af at skuffe min ledelse, min tætteste kollega og mig selv.
Men det var det rigtige at gøre. Jeg er bange for, at jobbet kunne have kostet mig alt det, som jeg har brugt de sidste måneder på at oparbejde igen efter fødslen. Og lige med ét var det bare klart for mig, at det ikke er det værd. At jeg har 3 derhjemme, som regner med mig. Som tror på mig, og som har brug for mig.
Heldigvis var ledelsen og kollegaen mere end forstående. De har givet mig en enorm opbakning og tiltro, og jeg er dem dybt taknemmelig. Jeg er stadig lidt vred på mig selv over, at jeg ikke så det komme. At jeg ikke fik mærket ordentligt efter, før jeg sagde ja. Men samtidig klapper jeg mig selv på skulderen over, at jeg fik sagt fra. Og er det en 'armene over hovedet'-fornemmelse at være glad for at tage på arbejde.
Abonner på:
Opslag (Atom)











