lørdag den 10. december 2011

Uhm!

Juletraditioner hilses velkommen herhjemme, og jeg nyder at finde ud af, hvilke traditioner jeg gerne vil give mine børn.
Da jeg var barn, var en af de vigtigste traditioner julekonfekten, som vi brugte en aften på at lave - søster, mor, far og jeg. Jeg mindes det som noget magisk, hvor køkkenet sydede af lækkerier; brændte mandler, daddelkonfekt, marcipan og ikke mindst havregrynskuglerne.
Traditionen vil jeg gerne føre videre, men i år har jeg også måttet sande, at hverken tiden eller energien har været til det. Og for mig harer det vigtigt, at traditionerne fyldes med tid, lyst og glæde. Men forhåbentligt kommer energien tilbage, så måske næste år....

Men på trods af den manglende energi skal familien ikke snydes for havregrynskuglerne. Så mens Morten og tøserne er i Aarhus for at købe gaver (TIL MIG!!!!) har jeg brugt noget af formiddagen på at lave havregrynskugler med denne opskrift. Jeg synes, at det er lækkert med marcipanen og tror, at denne opskrift bliver en del af min konfekttradition.



Nu glæder jeg mig til, at resten af familien kommer hjem, så vi kan blive klar til at fejre Mortens fødselsdag i morgen.

Lykken er.....

....bl.a. at modtage en pakke fra Smuttii indeholdende de fineste julekjoler til tøserne. De er ligesom jeg havde håbet på og lidt mere til. Christina er skøn at handle med, og jeg pønser allerede på næste ting, som hun gerne må lave til mig.

Men jeg skulle aldrig have vist Karoline hendes kjole, for nu kan pigen næsten ikke snakke om andet end "hvornår må jeg få kjolen på - i aften? I morgen? På fredag?" Og selvom kjolen var tiltænkt juleaften, tror jeg måske, at hun får sig plaget til at få den på noget før. Men den er også fin, så jeg kan godt forstå hende.

onsdag den 7. december 2011

Armene over hovedet!

Det lykkedes! Vi gjorde det! Hurra!

Luna Marie har sovet igennem i nat! Jeg vågnede kl. 05.00 og var fuldkommen forvirret. Så blot 2 nætter tog det, før hun accepterede, at natflasken er væk. Jeg ved godt, at Rom ikke blev bygget på én dag, og at hun sikkert brøler hele natten. Men det føles bare SÅ godt at have sovet en hel nat. Og at vide, at det godt kan lykkedes, giver mig energi til flere søvnløse nætter.

Formiddagen er blevet brugt på rengøring og en lille bitte bitte bitte smule hækling - jeg skulle jo nødigt glemme, hvordan man gør....

Jeg fandt denne skønne DIY hos Bare Wunderbar, og den skulle med det samme afprøves. Jeg brugte almindeligt bomuldsgarn og nål nr. 3. Jeg synes, at de bliver lige små nok, så i eftermiddag vil jeg prøve med dobbelt garn.



 Og så faldt jeg også over Lauras DIY på bordskånere, og jeg havde jo tilfældigvis lige lidt rester tilbage, så den måtte jeg også lige forsøge mig med. Også denne opskrift var super nem, og jeg må vist have lavet et par stykker mere....


God onsdag eftermiddag!

tirsdag den 6. december 2011

Sæt kryds i kalenderen

søndag den 26. februar 2012

Pernille er nemlig med til at arrangere blogtræf i Silkeborg. Jeg er helt klart med - er du?

mandag den 5. december 2011

En gnom på den Fantelastiske måde

Jeg har længe været dybt forelsket i Cecilies hæklede gnom, så lykken var stor, da hun gav os opskriften i adventsgave. Som alt andet lavet af Cecilie er opskriften let og overskuelig at følge.

Min gnom bliver helt sikkert nu en fast del af julepynten herhjemme, og det kan sagtens tænkes, at jeg må lave mange flere, for de er så super fine.



Og så beklager jeg, at der er så stille på blogfronten. Men DR's valg af sendetidspunkt for julekalenderen gør, at forældretiden nu er gevaldigt beskåret. Karoline lever sig med liv og sjæl ind i Nissebanden, så hun sidder gladeligt og troner, når det ruller over skærmen. Og vi andre genoplever juleglæden fra barndommen og sluger det råt.

Weekenden blev brugt til ren og skær familietid. For første gang i alt for lang tid havde vi en weekend uden planer. Eller det er ikke helt rigtigt. For vi havde en kæmpe plan - Karoline skulle af med sutterne. Og vores store dygtige pige afleverede dem sødt til Julemanden - og accepterede det! Hun falder i søvn uden problemer og er selv ret stolt over, at hun nu er så stor. Og vi forældre er pavestolte. Et andet projekt vi har søsat er, at Luna Marie skal lære at sove om natten - og ikke bruge tiden på at spise! Egentligt havde jeg tænkt, at vi skulle vente til Juleferien, men faderen i familien var mere end klar til at få sin nattesøvn igen, så nu kæmper vi. Ærligt, så var vi ikke helt enige i nat, Luna Marie og mig. Men det lykkedes at undgå at finde flasken frem, og det er langt mere, end hvad jeg havde forventet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...