Pinterest-vest

Som så mange andre er jeg blevet indfanget af Pinterest. Fantastisk sted, fantastiske ideer og fantastisk mulighed for at lave overspringshandlinger.

Men jeg må medgive, at jeg fra nu af aldrig kommer til at mangle kreative ideer, og nu er den første allerede ført ud i livet.

                   

En let sommervest til Luna Marie (i str. 2 år) lavet ud fra grundideen fra Familiejournalen, men bare med stang- og fastmasker i hele opskriften, da jeg på ingen måde forstod diagrammet. Vesten er hæklet udelukkende i bomuldsrester fra gemmerne, så udover at den er gratis har jeg nu også fået ryddet lidt ud i det massive garnroderi, jeg havde fået skabt mig.

Og så glæder jeg mig uendeligt meget til vores sommerferie! Og for første gang er jeg komplet ligeglad med vejret. Sidste år havde vi nærmest kun regnvejr på campingturen, søer i forteltet og alt for meget vådt tøj. Men vi havde en DEJLIG ferie med masser af gode oplevelser og endnu flere dejlige timer sammen.Så i år kan sommervejret bare komme an - jeg er klar! Kommer solen, skal vi på stranden, og bliver det i stedet regnvejr og blæst, er det tid til at tage ud og se det danske land eller sidde i teltet og spille spil og tegne magiske tegninger. Men lige meget hvad - så er forventningens sommerfugle ved at indfinde sig. Det bliver godt, gør det

Øjeblikke

#1: Regnvejr eller ej; koldskål hører sommeren til.

#2: Yndlingsniecen og yndlingsmanden i en stille stund på årets indtil nu vidunderligste ferie på Samsø

#3: Luna Marie fik prøvet ringslyngen af og accepterede den til fulde

#4: Skulle jeg være et dyr, skulle det uden tvivl være en brunbjørn. Den er helt klart en dumdristig udgave af mig selv. Og mit andet jeg og mange flere dyr så vi under et besøg i Skandinavisk Dyrepark - som btw helt klart er et besøg værd.

#5: Nu også som kagebager, selvom det ville have klædt kagen at være stillet midt på pladen.....

#6: Endnu en Helge er født - og bor nu hos en kollega.

#7: Nye hæklerier på vej..... Jeg bliver aldrig helt færdig med at hækle.....

Kaktus-karriere

Note til mig selv part two: aldrig vise kaktushækleri til kolleger!

Jeg har længe sukket over alle de skønne og fine hæklede kaktusser her i blogland. Og nu har jeg endeligt fundet tid til at lave min egen version - selvfølgelig pimpet med lidt masking tape. Og selvfølgelig skulle den pynte på mit kontor sammen med alle de andre hæklerier. Hvad jeg bare ikke lige havde tænkt på, var at en hel del af mine kolleger har været forbi med en bestilling. Så efter en weekend hvor der er blevet produceret mange grønne stængler, er mine hænder følelsesløse og er nu indehavere af en sovende fornemmelse - mon produktionen er ved at blive overdreven? Eller skal jeg kvitte alle forpligtelser og få min egen kaktuskarrie?

Og jeg lover aldrig mere at kaste med nederdele.....

I går var det endelig blevet tid til kreaklubbens første heldagsarrangememt.

Vi mødtes hos Fie Og nød en dag fyldt med kreative indfald, snak og kage. Dog tror jeg mange af os havde regnet med at få lavet lidt mere, end hvad det blev til. For mit vedkommende havde jeg jo nærmest regnet med at slippe op for projekter, og jeg havde derfor medbragt mit hækleri. Men grunden til, at jeg til sidst sad og skumlede over hæklenålen, havde jeg ikke forudset. For at sy en nederdel måtte da være piece of cake. Sådan var det ikke helt for mig, og på trods af de andres opmuntrende ord endte jeg med at kyle nederdelen fra mig i raseri. Jeg anede simpelthen ikke, at en nederdel kunne gære det ved mig:-)

Men på trods af at jeg tog hjem uden at have fået produceret noget som helst, kan jeg alligevel fremvise lidt. For at se de andre og være sammen om kreativiteten fik jeg til at sidde ved symaskinen hele aftenen. Så nu er både nederdel og buksernes snydelommer Klar til brug.

å

Jeg har verdens allerbedste kreaklub og er enormt taknemmelig for, at de er kommet ind i mit liv.

Forberedelser vol I

Så er forberedelserne til kreaklubbens første heldags arrangement gået i gang.
Vi skal sy og sy (og snakke, grine og drikke kaffe) en hel dag, og nui, hvor jeg altså glæder mig. Det er muligvis de skæggeste damer, jeg er kommet i selskab med, og hver eneste gang vi mødes, får jeg brugt samtlige mavemusklerne i et forsøg på ikke at sprutte alt for meget af grin. Samtidig er de allesammen fyldt med kreative påfund, og derfor er det så fedt! Jeg bliver virkeligt udfordret på mine evner, og på søndag er det så sykundskaben, der skal stå sin prøve. Nu har jeg jo ikke syet ret meget (3 par bukser, 2 nederdele og 1 kjole, men hvem tæller?), så det er med tungen lige i munden og lidt klamme håndflader, at jeg sådan offentligt skal sidde bag maskinen. For jeg tvivler altså på, at de andre på mærkværdigvis også nogle gange bliver viklet ind i ledningen, eller at de har så lidt logisk sans som mig i forhold til at få delene til at passe sammen. MEN muligvis kan de lære mig en masse, hvilket jeg sådan set satser ret meget på! Og så satser jeg på at komme hjem med ihvertfald 1 færdigt projekt......

En nederdel i baner til Karoline

Bukser til Luna Marie - og planen er klar; der skal lommer til.

Så de næste aftener kommer muligvis også i klipningens tegn. Og hvis jeg ikke når så meget som forventet på søndag, er det jo bare fantelastisk at have klippet så, så det 'bare' er at sætte sig ved maskinen.

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig?