Hun virker helt igennem rar og god for børnene (og for moren!). Hun havde de samme holdninger som os og en aktiv tilgang til børnenes hverdag.
Og bedst af alt, så var der god kontakt mellem dagplejer og Luna Marie. Mindstlingen har ellers til tider været en anelse skeptisk over fænomenet "fremmede", og hun har mest af alt lignet en sur ribs, når andre end de nærmeste har turde tage sig den frihed at kigge på hende.
Men nøj, hvor jeg slet ikke kan forstå, at tiden allerede er gået. Altså gået og gået - der er 2 måneder tilbage af min barsel, men jeg begriber ikke, hvor det sidste år er blevet af. Her kan det muligvis godt være mig, som kommer til at ligne en sur ribs, når jeg tænker på det.
Men så handler det bare om at nyde nyde nyde nyde de sidste måneder sammen med verdens allersødeste mindstling (med de grimmeste strømper!):
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)