onsdag den 22. maj 2013

Luksusproblemer: Garn i overskud!

Der er næsten ikke noget bedre! Altså næsten, for jeg kan muligvis godt komme i gange om et par andre ting, som topper listen. Som fx lyserøde slikfrøer, en søndag uden planer eller en tur sydpå.

Men det var garnet, jeg ville skrive om! Jeg har fået garn i overskud! 400 g. fint Blackhill højlandsuld i en fin lyseblå udgave. Jeg skal i gang med at strikke en poncho i noget af garnet, men der kommer til at være meget tilbage.

Som nogle (ihvertfald Kreaklubben) ved, har jeg ingen anelse om, hvordan jeg omregner garn. Altså, hvis jeg ser i en opskrift, at man skal bruge Merino fra Drops, så kunne jeg på ingen måde finde på at bruge noget andet. Nok mest fordi, jeg ikke aner, hvordan jeg ville skulle regne det ud!


Jeg kunne godt tænke mig at strikke et eller andet til mig selv, men jeg mangler ideer til, hvad det kunne være. Jeg drømmer om en cardigan til vinter eller bare en sweater, men jeg mangler ideer til, hvad det kunne være. Jeg har planer om at strikke denne på et tidspunkt, men jeg ved ikke, om garnet kan bruges? Udover det låseblå har jeg også ca. 100 g. af en lidt mørkere blå, som måske kunne bruges til mønstret? Men er der garn nok? Og kan det bruges?

Alle strikkekyndige damer, hjælp hjælp hjælp!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...